03.10.2018
6 min læsetid

Sådan arbejder RealRåd med dine realkreditlån

RealRåd forklarer her, hvordan de arbejder for din, når du har valgt at blive kunde i RealRåd.

IDA

af IDA

RealRåd har udviklet it-systemet ACCURAT, som du får fuld adgang til, når du er kunde. Det er RealRåds it-system, som er udgangspunktet for vores overvågning af dit realkreditlån.

  • RealRåd laver hver dag en konverteringsberegning, baseret på den obligationsserie som er tættest på at nå deres kriterier for at anbefale en låneomlægning.
  • Du kan hver dag i systemet se, hvor tæt du er på målet for en konvertering.
  • RealRåds rådgivere er altid opdateret på renteudvikling og vil i mange tilfælde indhente lånetilbud til dig, før it-systemet anbefaler en låneomlægning. Det sikrer større sandsynlighed for, at du får dit lånetilbud i tiden, så du kan slå til, når kursen er helt optimal.
  • RealRåds rådgivere vil også i nogle tilfælde anbefale konverteringer, selvom ACCURAT ikke gør det. Forskellen er at ACCURAT kun bruger matematik til at beregne det optimale konverteringstidspunkt, hvor rådgiverne også inddrager praktiske forhold som fx forestående opsigelsesfrister, serieskift osv.
  • Når RealRåd har fået et tilbud til dig, kontakter de dig og gennemgår muligheden med dig, hvorefter du selv skal beslutte om du vil gennemføre konverteringen.
  • Den praktiske gennemførsel af konverteringen afhænger af, hvor du har dit realkreditlån. Hvis dit lån er i Totalkredit, vil lånet blive udbetalt ved at obligationerne overføres til dit depot, hvorefter RealRåd får deres fondsbørsmægler til at handle obligationerne på fondsbørsen. På den måde kan du opnå en højere kurs på dine obligationer. Hvis dit lån er i et realkreditinstitut som ikke vil overføre obligationer, må du acceptere realkreditinstituttets egen udbetalingskurs, som er lavere, end hvis du selv kan handle obligationerne. Forskellen kan være ganske stor. Først og fremmest sælger disse institutter ikke obligationerne på fondsbørsen, men fastsætter selv ”dagskursen” og fra denne fratrækker de en kursskæring på op til 0,25 %, en ekstra kursskæring, hvis du vil kurssikre lånet, og til sidst skal du betale 0,15 % i kurtage.

Forskellen på ”dagskursen” og salgskursen på fondsbørsen kan være ganske stor. Se figuren nedenfor for et eksempel.

  • RealRåd sørger for både udbetaling af det nye lån og indfrielse af det gamle lån.
  • Når sagen er gennemført, gennemgår RealRåd afregningerne med dig.
  • Det nye lån sættes til overvågning og er klar til den næste konvertering.