25.03.2020
3 min læsetid

Gode råd til en billigere rejse

Uanset om rejsen går til fjerne steder eller til nære oplevelser, kan der være besparelser at opnå, hvis man planlægger ordentligt. IDA giver gode råd, der kan give ny inspiration til billigere indkøb.

IDA

af IDA

Flybilletter

Udbuddet af flybilletter og derved prisen tilpasses efter bookingsituationen, og derved koster hver plads på samme flyafgang aldrig det samme. Det kan normalt bedst betale sig at booke i god tid, så der er adgang til de billigste billetkategorier på flyene. Fx kan en påskeferie med fordel bookes allerede i efteråret, hvis rejsemålet er fastsat.

Dagene for rejser har også indflydelse på prisen. Kan man flytte ud- og hjemrejse fra fx udrejse fredag eftermiddag og hjemrejse søndag aften, vil det normalt kunne give billigere rejser. Lørdag-mandag er fx normalt billigere end fredag-søndag, og kan man i ferieperioder lægge flyrejser tirsdage eller onsdage frem for i weekender, vil det normalt også give billigere priser.

Flyselskaber med hjemsted i Danmark kender alt andet lige bedre til feriemønstre i Danmark end selskaber hjemmehørende andre steder. Derved kan man nogle gange spare penge på at undersøge markedet til fx Sydeuropa ved også at tjekke på hjemmesiderne for selskaber herfra.

Hoteller

Der er utallige hoteludbydere, hvor sider som hotels.com og booking.com er blandt de største. Deres udvalg af hoteller er tillokkende, men for at finde billigste alternativ bør man også undersøge andre muligheder for booking af hoteller. Bookingsiderne får en del af din bookingpris i provision, og derved at der mulighed for at spare penge de rigtige steder.

IDA har en aftale med Hotel Express Online, der skærer i provisionen for at kunne udbyde billigere hoteller. Normalt bør deres priser ligge i gennemsnit 20 % lavere end på markedets store bookingsites. Det kan derfor betale altid at sammenligne priser på Hotel Express Online og booke her, hvis pris og hotel passer til ønskerne.

Man skal være opmærksom på at sammenligne hotelpriser på ens parametre. Normalt koster det mere på fx hotels.com og booking.com at få morgenmad med i prisen eller at kunne afbestille bookingen. De laveste priser er ofte bookinger, der ikke kan annulleres, og disse forhold skal man også være opmærksom på, når man fx sammenligner priser mellem fx hotels.com, booking.com og Hotel Express Online.

Krydstogter

Der er ofte rigtig mange penge at spare, hvis man holder øje med deals på krydstogter i fx Østersøen og Middelhavet. Krydstogter er ofte med all inclusive, når det gælder mad og vand, og derfor kan et krydstogt være en usædvanlig billig ferieform, hvor man kommer fra sted til sted. Man skal huske, at der skal lægges penge oven i til obligatoriske drikkepenge og til drikkepakker, hvis man ønsker øl, vin, sodavand med videre, men disse priser er ofte ganske rimelige.

Man kan finde spændende og billige krydstogter flere steder. Et af stederne er på spotdeal.dk, hvor du som IDA-medlem får ekstra 10 % rabat på dealprisen. Særligt ved krydstogter med snarlig afrejse er der rigtig billige priser.