Ansættelseskontrakt i udlandet

Det er helt afgørende med en grundig gennemgang af din ansættelseskontrakt, inden du siger ja til job i udlandet. Alt det, som du og arbejdsgiver har drøftet og er blevet enige om, skal fremgå her - ellers kan du aldrig siden bevise, hvad der blev aftalt.

I IDA har vi lang erfaring i at gennemgå ansættelseskontrakter for udstationerede, og du er meget velkommen til at kontakte os for sparring.

Skal du ansættes på lokale vilkår, er din kontrakt sandsynligvis skrevet på det lokale sprog. Det kan i visse tilfælde være en fordel med assistance fra en tolk og/eller en advokat. Det er en god ide at undersøge, om IDA samarbejder med den lokale fagforening.

Læs også vores udkast til udstationeringskontrakter på engelsk og på dansk.

Tjeklister

Se nedenstående skema, hvis du ønsker en hurtig oversigt, hvad din kontrakt skal indeholde detaljerede beskrivelser af. Hvis du ønsker en uddybende redegørelse, så læs tjekliste for udlandsansatte og tjekliste for udstationeret.