Bolig og flytning til udlandet

Vær opmærksom på, at selv god boligstandard i udlandet ofte ligger under, hvad vi er vant til i Danmark, og at husholdningsapparater som f.eks. komfur og køleskab ikke alle steder opfattes som fast inventar, men skal anskaffes særskilt. I mange lande er det også normalt med ganske store afstande mellem bolig og arbejdsplads, og i visse dele af verden er det desværre også tilrådeligt, at udstationerede bor i særligt bevogtede kvarterer.

Hvis man ikke på forhånd kender den bolig eller det kvarter, hvor man skal bo, bør man i udstationeringskontrakten sikre sig boligens beliggenhed, og at den holder en vis standard.

Som tommelfingerregel må det også anbefales, at boligen har mindst et men helst to værelser mere end antallet af beboere. Dels kan du/I være nogenlunde sikre på lejlighedsvis at få overnattende gæster fra Danmark og dels (og dette er ofte et godt argument over for din arbejdsgiver) bliver det svært for dig at påtage dig repræsentative pligter i form af at invitere forretningsforbindelser hjem, hvis din bolig ikke er så tilpas stor, at du kan holde to stuer fri for rod og eventuelle legende/sovende børn. 

Bolig for udstationerede

Det er stadig det mest almindelige, at arbejdsgiveren stiller fri bolig til rådighed for den udstationerede og dennes familie. Inden man accepterer en udstationering, skal man have gjort sig klart, hvad arbejdsgiveren kan tilbyde, og hvad man selv vil affinde sig med. Allerbedst er det naturligvis, hvis man under en tidligere besøgsrejse har fået forevist den konkrete bolig eller i hvert fald det boligområde, hvor man kan forvente at skulle bo.

Det er forskelligt, om der stilles møbleret eller umøbleret bolig til rådighed. Udviklingen går i retning af, at man – også på europæiske destinationer - får stillet en møbleret bolig til rådighed og jo længere væk udstationeringslandet ligger, jo mere almindeligt er det at boligen er helt eller delvist møbleret. I givet fald skal man normalt have opmagasineret bohave i Danmark, og det bør da fremgå af udstationeringskontrakten, at arbejdsgiveren betaler for flytning og opmagasinering samt forsikring af dette bohave (værdigenstande som f.eks. antikviteter, sølvtøj og smykker skal forsikres særskilt).

Får man en umøbleret bolig stillet til rådighed, betaler arbejdsgiveren sædvanligvis for bohaveflytningen og forsikringen heraf. Dette samt flytningens størrelse og pris vil normalt fremgå af kontrakten, og hvis man har ret til en 20 fods container, er det normalt tilstrækkeligt til en 4 personers husstand.

For at finde et international flyttefirma, læs evt.: internationalflytning.dk

Gardin-penge

I stedet for en ”stor” flytning aftales det jævnligt, at man nøjes med at flytte familiemedlemmernes personlige ejendele – angivet i volumen eller vægt – mod at man til gengæld får suppleret gardin-pengene med et ekstra beløb til indkøb af nye møbler i arbejdslandet. En stor møbelkæde, der fra Sverige har bredt sig over det meste af verden, gør det muligt at indrette en skandinavisk præget bolig til en overkommelig pris næsten uanset hvor man bliver udstationeret.

Der skal i kontrakten tages højde for, hvem der skal betale for hjemtransport af bohave, hvis udstationeringen afbrydes i utide. Hvis det ikke er den udstationeredes skyld, at udstationeringen ophører, er det normalt arbejdsgiveren, der betaler. Hvis den udstationerede selv siger op, ses det desværre ofte, at arbejdsgiveren ikke vil betale noget som helst, hvis ikke det udtrykkeligt er aftalt i forvejen. En acceptabel løsning, som af og til forekommer i kontrakterne er, at hvis den udstationerede siger op, inden der er gået et år i udlandet, betaler pågældende selv hele hjemflytningen, er der gået mellem et og to år, deler man udgifterne lige over, og har udstationeringen varet mere end to år inden afbrydelsen, betaler arbejdsgiveren hele hjemflytningen.

Husk, at hvis strømstyrken i arbejdslandet ikke er 230 V, så kan husholdningsapparater, TV, stereoanlæg osv. fra Danmark muligvis ikke benyttes det pågældende sted. Anskaffelse af en ny ”maskinpark” kan være ganske bekostelig, men arbejdsgivere tilbyder ofte at finansiere de mest nødvendige apparater, som den udstationerede så kan disponere over, indtil udstationeringen ophører, hvorefter de kan ”arves” af en ny udstationeret på stedet. Hvis éns arbejdsgiver ikke vil tilbyde dette, kan man prøve at få reguleret gardin-pengene, så der ud over gardiner m.v. også kan blive råd til at købe el-apparater.

Det er en god ide at sikre sig ret til betalt hotelophold i udstationeringslandet og hjemlandet i forbindelse med udstationeringens start og afslutning. Èns bohave er som regel længere tid undervejs end én selv, og det ses ofte, at den tildelte boligikke er klar på ankomsttidspunktet. Hvis udstationeringen afbrydes i utide, uden at det skyldes den ansatte, er det også rart at have sikret sig, at man selv og den medrejsende familie i en periode på 1-3 måneder har ret til at blive indkvarteret i Danmark på min. et trestjernet hotel (på hoteller med tre eller flere stjerner er der altid bad og toilet på værelserne). Hvis man har solgt sin bolig eller fremlejet den til det forventede hjemrejsetidspunkt, får man jo brug for husly, indtil man har fundet en passende alternativ bolig.