Flere ledere bør tage større ansvar for kompetenceudvikling

For mange ledere forsømmer deres forpligtigelse til at vedligeholde medarbejdernes kvalifikationer gennem uddannelse og kurser. Det er skidt for både medarbejderne og den enkelte virksomhed, mener IDAs formand Thomas Damkjær Petersen. 

Den teknologiske udvikling på områder som digitalisering, automatisering og kunstig intelligens bevæger sig med en hastighed, der gør det måske mere presserende end nogensinde for ingeniører, scient.er og it-professionelle at holde sig ajour via efter- og videreuddannelse, kurser, konferencer og seminarer. 

Realiteterne er blot, at mange virksomheder ikke prioriterer formålet i tilstrækkelig grad, og medarbejdernes kompetenceudvikling og markedsværdi risikerer at sande til, konstaterer Thomas Damkjær Petersen. 

Han opfordrer derfor til mere langsigtet strategisk planlægning, så medarbejdernes kompetencer konstant er på højde med ikke kun dagens men også morgendagens behov. Og det ansvar påhviler ledelsen.

”Vi ser desværre en vis ansvarsforflygtigelse fra ledelsesside i forhold til at sikre medarbejdernes kompetenceudvikling, og det kan der være flere årsager til. Men det ændrer ikke ved det forhold, at det er et ledelsesansvar at tænke langsigtet, så medarbejderne og dermed også den enkelte virksomhed hele tiden er konkurrencedygtig,” siger han.

Fra samtaler med medlemmerne er det velkendt, at det ikke i første ombæring er udgifterne til kompetenceudvikling, der er en bremseklods. Det handler snarere om tid. Den daglige drift og mål, der skal nås, opsluger opmærksomheden og uddannelse udskydes.

”Vi ved, at der er meget travlt hos blandt andre produktionsvirksomhederne. Mange presses af overarbejde, men det kniber med at ansætte nye og afsætte tid til den nødvendige oplæring. Og derfor frigøres der ikke den fornødne tid til efter- og videreuddannelse. Vi så meget gerne, at det i højere grad var et forpligtende fokusområde for både chefer og ledere,” siger Thomas Damkjær Petersen.  

En anden årsag til tilbageholdenheden kan være bevidstheden om, at investering i løbende opkvalificering af højtuddannede medarbejdere er forbundet med risikoen for, at medarbejderen skifter job. Thomas Damkjær Petersen peger på, at det i nogle brancher med forholdsvis få topkvalificerede specialister ingenlunde er ukendt, at man shopper rundt efter det mest lukrative aflønningsniveau. 

”Folk skifter generelt job hurtigere og hyppigere i dag. Men så bliver det desto vigtigere for virksomhederne at løfte i flok. Det vil komme alle til gavn, da de nye, der skal ansættes vil være ajour med den nyeste viden fra dag ét. En sådan fælles forpligtelse kan man godt betragte som en del af ånden i den danske model,” siger han. 

Fra IDAs egen side foregår indsatsen for at anspore virksomhederne til et øget fokus på konstant kompetenceudvikling på især to fronter. 

Den ene er en fælles front med andre akademikerforbund i AC. Her har man forsøgt at få en opgradering i teknologiforståelse flettet ind i trepartsforhandlingerne men hidtil uden held. Det andet ben er de mange kurser og foredrag som tilbydes i regi af de fagtekniske netværk. Her har medlemmerne en gylden mulighed for at hæve blikket fra de daglige driftsrutiner og møde dels fagfæller fra andre branchebeslægtede virksomheder og dels eksperter med aktuel viden om de teknologier, der tegner fremtiden.

”Vi vil gerne påtage os et ansvar for at inspirere medlemmerne og stimulere deres nysgerrighed og lyst til hele tiden at forny deres viden og kompetencer. For vi har set eksempler på, at man kan havne i en blindgyde, hvis man har specialiseret sig i årevis i eksempelvis et bestemt programmeringssprog, som så på et tidspunkt viser sig at blive overhalet. Der har både de og vi i IDA en opgave, men det afgørende ansvar for styrkelsen af medarbejdernes kompetenceudvikling er placeret hos de respektive ledelser. Og det minder vi dem gerne om.”