IDA søger studenterkontakt

Vi søger engagerede studerende, som kan repræsentere IDAs budskaber og værdier på de danske universiteter.

IDA tilbyder dig

  • Et studiejob med både faglige og personudviklende udfordringer. Du får masser af selvstændighed og ansvar, og du kan selv planlægge din hverdag og udvikle nye tiltag.
  • Et job ca. 8-10 timer om ugen, som du kan udføre hvor og når det passer dig. Det giver dig optimal fleksibilitet i forhold til dit studie.
  • Et job, som tæller på CV’et. Mange tidligere Studenterkontakter er i dag ansat i særdeles attraktive stillinger med afsæt i jobbet som Studenterkontakt for IDA.
  • Et job, hvor du vil få mulighed for at opbygge et stort netværk.
  • Et job, hvor faglig udvikling er i højsædet. Blandt andet vil du blive inviteret til spændende workshops sammen med dine kollegaer fra hele landet, så du bliver klædt på til at vejlede dine medstuderende bedst muligt og arrangere events, som er sjove, spændende og relevante.


Bliv studenter- kontakt for IDA: Vi tilbyder et sjovt og dynamisk studiejob, som er superfleksibelt og giver erfaring som er relevant for alle brancher og ikke mindst et stort socialt og professionelt netværk. (02:58)

IDA søger løbende:

  • Engagerede studerende, der selv er igang med en IT-, naturvidenskabelig eller ingeniørfaglig uddannelse.
  • Dygtige formidlere med gode evner til at skabe og pleje relationer.
  • Initiativrige personer med visioner om, hvordan IDA kan gøre livet sjovere og lettere for studerende.
  • Kreative og iderige personer, som forstår at planlægge og koordinere.

Det kræver engagement og selvstændighed at være Studenterkontakt, og jobbet indebærer stort ansvar og opgaver, hvor mange mennesker afhænger af dig. Derfor er det vigtigt, at du kan tage ansvar og brænde igennem, når det gælder.

Sådan søger du

Send din ansøgning og CV til Morten Bæk på mob@ida.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!