Kvinder har alt for beskedne lønkrav

Kvindelige studerende er dårligere end deres mandlige medstuderende til at ramme den reelle startløn og skyder generelt langt fra målet, viser ny undersøgelse fra IDA

De kvindelige studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser undervurderer deres eget værd, når spørgsmålet falder på, hvad de forventer at få i startløn i deres første jobs. Det viser en kortlægning baseret på svar fra godt 1.500 studerende lavet af Ingeniørforeningen, IDA.

Både for de kommende naturvidenskabelige kandidater og for de kommende civil- og diplomingeniører er billedet det samme, og det ærgrer formanden for Ansattes Råd i IDA, Juliane Marie Neiiendam.

”Der er et kedeligt billede, der ridses op i undersøgelsen. Hvis kvinderne starter med at være bagud på point, bliver det svært at opnå det ønskede uafgjorte resultat. Det er nemlig svært at hæve lønnen hos samme arbejdsgiver, når man først er kommet ind. Derfor vil jeg gerne opfordre alle – både mænd og kvinder – til at bruge de tilgængelige redskaber, der findes, så de får et mere realistisk billede af, hvordan de faktiske lønforhold ser ud,” siger hun.

Både ifølge IDAs egen lønstatistik og officielle tal fra Danmarks Statistik er der en uforklarlig lønforskel mellem kvinder og mænd, selvom de har lige lange uddannelser, og derfor nytter det ikke, at der allerede i studietiden er en så skæv forestilling om lønniveauet, mener Juliane Marie Neiiendam.

”Selvfølgelig er løn er et spørgsmål om kvalifikationer. Men det ændrer ikke på, på at kvinder tydeligvis skal blive bedre til at prissætte sig selv allerede forud for den første lønforhandling,” siger hun.

 

Forventet gennemsnitlig startløn pr. måned for første job, fordelt på uddannelse og køn.