Lavere dimittendsats er en bombe under dagpengesystemet

Yderligere forringelser af dagpengesystemet for nyuddannede er gift for opbakningen til systemet, mener IDA.

Der skulle gå mindre end halvandet år, før regeringen igen rasler med sablen overfor de studerende, der er på dagpenge, mens de er på jagt efter deres første job. Forliget barberede ellers dimittendsatsen ned til 71,5 % af den fulde dagpengesats, men kniven blev åbenbart ikke ført dybt nok, mener økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl-Bille. Han mener fortsat, at der er ubalancer i systemet, og studerende åbenbart har en kultur, hvor dagpengesystemet agerer en slags feriekasse for studerende, der trænger til en slapper ovenpå endte eksaminer. 

Man kan spørge sig selv, om ministeren kender forskel på studiestøtte og indkomsterstatning for lønmodtagere og dermed på en studerende og en færdiguddannet. Man skulle ellers tro, at det faktum, at forskellige varer har forskellig pris, var logik for borgerligt-liberale. 

At en nyuddannet skulle sige nej tak til et job med det argument, at dimittendsatsen er højere end SU, virker uforstandigt. Startlønnen for en nyuddannet ingeniør er mere end 30.000 kr., så hvem gider gå ledig til det langt under det halve? Og tilmed i et system, der forfølger ledige med trusler og formålsløse aktiviteter, der ikke er til gavn for højtuddannede, der potentielt har hele verden som arbejdsmarked. Det giver ikke mening. Men det allerværste er, at man ved at forringe dimittendsatsen yderligere eller nyuddannedes vilkår i dagpengesystemet i øvrigt fjerner deres tilskyndelse til at blive medlem af en a-kasse. Det risikerer at reducere forsikringsgraden. 

Umiddelbart betyder det ikke det store for statskassen, men dagpengesystemet er delvist medlemsfinansieret og har derfor et element af privat forsikring indbygget. Og da fx en ingeniør har en lavere ledighedsgrad efter indtræden på arbejdsmarkedet end de fleste andre faggrupper, vil man ret hurtigt komme til et punkt, hvor indbetalingerne fra a-kassekontingentet overstiger udbetalingerne til de korte og få ledighedsperioder, hvor vores medlemmer har behov for dagpengesystemet. Langtidseffekten af at skære i dimittendsatsen vil føre til, at der bliver færre nettobidragsydere i dagpengesystemet, og det vil gøre det dyrere for staten. Det er dårligt købmandskab, så det basker.

Debatindlægget er bragt i Politiken fredag den 11. maj.