Løn for udstationerede

Noget af det sværeste i en udstationeringssituation er at finde ud af, om en aflønning er rimelig. Det afhænger af opholdets længde, tilbud af goder, økonomiske kompensationer og andre faktorer. Afsluttende skal du være opmærksom på, hvordan du aflønnes.

Der er mange myter om, hvilke tårnhøje lønninger man kan få som udstationeret, men virkeligheden er ofte en anden. Det skal dog bemærkes, at de fleste arbejdsgivere, der sender medarbejdere til udlandet, overtager betalingen af en række af de udgifter, som påhvilede den ansatte selv inden udstationeringen, f.eks. bolig, bil, telefon, børneinstitutioner osv.

Det er sjældent, at lønnen er fastsat på forhånd i overenskomster eller aftaler indgået med arbejdsgiveren. I de allerfleste tilfælde fastsættes lønnen under en udstationering ved en individuel aftale på baggrund af stillingens art og indhold samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Lønnens størrelse, udstationeringstillæg (COLA dvs. Cost of Living Allowance) og eventuel godtgørelse for lokalt betingede afsavn/ulemper (hardship) vil desuden afhænge af, hvilket land og hvilken by du skal arbejde i samt arbejdsstedets beskaffenhed, faciliteter, prisniveau m.v.

Udstationeringens længde har også betydning for lønnen og de øvrige ansættelsesvilkår. Ved kortere udstationeringer er lønnen sædvanligvis højere, mens andre goder er begrænsede. Dette skyldes både, at man pga. opholdets korte varighed muligvis slet ikke når at komme ud af dansk indkomstbeskatning, at man ofte ikke har sin eventuelle familie med og at der under en korttidsudstationering som regel skal ydes en koncentreret og intensiv arbejdsindsats fra morgen til aften. Ved længere udstationeringer vil opholdet i langt højere grad have karakter af en normal arbejdstilværelse, som blot foregår i et fremmed land.

Målbare og ikke-målebare afsavn

Endelig skal lønnen under en udstationering også kompensere for en række både målbare og ikke-målbare afsavn.

  • Målbare afsavn er, at en medrejsende ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst og pensionsopsparing sandsynligvis reduceres eller bortfalder, tab på enten salg eller udlejning af ejerbolig i Danmark, tab på salg af bil osv.
  • De ikke målbare afsavn er bl.a. vanskelighederne ved at holde nær kontakt til familie, venner og netværk i Danmark og savnet af en dansk børnehave/skole og måske også danske legekammerater for medrejsendebørn.

Ud over den aftalte løn i udstationeringsperioden er det også ret almindeligt, at arbejdsgiveren i forbindelse med udstationeringens start stiller et beløb - ofte en månedsløn - til rådighed for den udstationerede. Beløbet - der ofte benævnes gardinpenge - skal dække diverse udgifter til etablering af en ny husholdning i udstationeringslandet. Det er ligeledes normalt, at man får en tilsvarende betaling - eller en egentlig hjemrejsebonus - stillet til rådighed, når man efter en veloverstået udstationering vender hjem til Danmark.

Det er sjældent, at man som udstationeret bliver berettiget til betaling for - eller afspadsering af -overarbejde. Hvis du ikke får nogen kompensation for overarbejde, bør din faste løn afspejle dette, og du bør samtidig forsøge at få ret til ekstra ferie.

Bruttoaflønning eller nettoaflønning

Aflønning af udstationerede vil ske efter én af to beregningsmodeller: bruttoaflønning (direkte) eller nettoaflønning (indirekte). ”I gamle dage” (for 10-15 år siden) var bruttolønsmodellen langt den mest anvendte, men i dag bruges nettoløn som regel af de store virksomheder og ofte også af mindre. Som det fremgår af det følgende, er de to modeller ret forskellige, både med hensyn til fremskaffelsen og omfanget af beregningsgrundlag, beregningsmåden og i sidste ende også det resultatet, som skal stå på lønsedlen.

Læs mere om bruttoaflønning og nettoaflønning.