Overvejer du at skrive ph.d.?

Der skal grundige overvejelser til inden man går i gang med en ph.d.-uddannelse. Er du motiveret til at blive forsker? Har universitetet, du gerne vil forske ved, en ledig ph.d.-stilling, der matcher det du vil forske i? Og hvad skal der ske, når sidste punktum er sat i afhandlingen?

Hvis du går med overvejelser om at gå forskervejen og skrive en ph.d.-afhandling er det vigtigste selvfølgelig, at din motivation er i top, og at den rigtige ph.d.-stilling er ledig. Derudover er der en række praktiske forhold, som du bør kende til.

IDA Young Scientists

Som medlem af IDA har du mulighed for at deltage i et forskernetværk for unge forskere eller folk, der aspirerer om at blive det. Her kan du få råd og vejledning om fx dine muligheder efter din ph.d., dine juridiske muligheder og livet efter din ph.d. Du kan læse mere om netværket Young Scientists.

Når du er færdig med din ph.d.

En titel som ph.d. er desværre ikke altid ensbetydende med et job efterfølgende. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan du er sikret som ph.d.-studerende i tilfælde af arbejdsløshed. I de fleste tilfælde betragtes det som fuldtidsarbejde at tage en ph.d. Det betyder, at du normalt vil være berettiget til den maksimale dagpengesats når du afslutter din ph.d.  Du kan finde mere information om dagpenge som ph.d

Søg et stipendie

Som ph.d.-studerende eller færdiguddannet kan du søge IDAs og Berg-Nielsens Studie- og Støttefond. Fonden yder rejsestipendier og studieunderstøttelser med det formål at høje den danske ingeniørstandard. Du kan læse mere om stipendiet.