Sikkerhedsrådgivning i udlandet

Der kan være særlige sikkerhedsrisici forbundet med indrejse i nogle lande. Derfor bør du altid søge information om det land, du rejser til.

Du kan få eller købe dig til information hos ét af de firmaer, som systematisk indsamler oplysninger om sikkerhed rundt om i hele verden. Sådanne oplysninger er temmelig dyre, men din arbejdsgiver kan eventuelt tegne et abonnement i forbindelse med, at de tegner forsikring for dit udlandsophold.

IDA har indgået en aftale med det engelske selskab Control Risks Group Limited (CRG), som er en af de største udbydere af service vedrørende personlig sikkerhed i udlandet. Sikkerhedsrapporterne er på engelsk.

Rapporterne har hovedvægten på

  • vurderinger af den personlige sikkerhed

men indeholder sædvanligvis også

  • en kort landebeskrivelse
  • konkrete tip om at rejse rundt i landet
  • tip til at undgå problemer på visse lokaliteter
  • information om sundhedsrisici
  • ambassadeadresser

Du kan købe sikkerhedsrapporter fra cirka 200 lande. Hvis du vil rekvirere en rapport, skal du blot kontakte IDA's Global Team på telefon 33 18 48 48 og meddele, hvilket land du er interesseret i. Du vil så i løbet af 2 dage få sendt rapporten i en papirudgave sammen med et girokort på 500 kroner - det samme beløb, som IDA skal betale CRG.

Du kan læse mere om sikkerhedstjek i udlandet