Skatterådgivning

IDA har indgået en henvisningsaftale med advokatfirmaet Tommy V. Christiansen (TVC), der er Danmarks største advokatfirma indenfor skatteret med kontorer i København, Roskilde, Kolding og Aarhus.

Henvisningsaftalen indebærer, at alle IDA medlemmer bortset fra studerende kan få gratis hjælp med vurdering af sager om skat eller sager om moms, afgifter eller told.

Hvis du er blevet involveret i en skattesag, kan du kontakte IDA på tlf. 33 18 48 48 og bede om at blive henvist til skatteadvokaterne hos TVC. Hos dem får du en kontaktperson (sædvanligvis en advokat) som på baggrund af sagen på et personligt møde vil vejlede dig med hensyn til:

• Hvilke muligheder der er for at vinde sagen,
• Hvad det vil koste at føre sagen og
• Hvilke konsekvenser det vil have for dig, hvis sagen ikke føres.

Du får råd om, hvorvidt der efter TVCs skøn skal foretages noget juridisk i sagen og du får naturligvis et overslag over, hvad det vil koste. Herefter står du frit med hensyn til hvad du vil foretage dig. Du kan endda vælge at rette henvendelse til en anden rådgiver ud fra, hvad du nu ved om dine muligheder.

Vælger du at lade TVC hjælpe dig videre, sker afregning direkte mellem dig og TVC til deres almindelige takster.

Du kan ligeledes blive henvist til en kontaktperson hos TVC, hvis der er en skatteretlig problemstilling, som du ønsker at drøfte. Også i denne situation er rådgivningen frem til og med første møde gratis for dig.