Skatterådgivning i udlandet

IDA har en aftale med Deloitte om, at medlemmerne kan købe rådgivning vedr. skatteforhold ved arbejde i udlandet til favorable priser.

IDA rådgiver generelt ikke om skatteforhold. Derimod rådgiver skatteafdelingerne i de store internationale revisionsselskaber både virksomheder og privatpersoner om skat i forbindelse med udstationering og ansættelse i udlandet. Da disse selskaber både har viden om danske og udenlandske skatteforhold, kan deres bistand være meget værdifuld, hvis du fx planlægger at beholde din danske ejerbolig eller indbetale til en dansk eller udenlandsk pensionsordning, mens du opholder dig i udlandet. Skal du udstationeres, kan du som regel få din arbejdsgiver til at betale for en sådan rådgivning, og overvejer du en udlandsansættelse, kan det være en god ide selv at betale for en konsultation.

Skatterådgivning fra Deloitte

IDA har en henvisningsaftale med skatteafdelingen i revisionsselskabet Deloitte. Den består dels af en udlandsskattehotline, hvortil du efter henvisning fra IDA gratis kan ringe ind og få svar på et par hurtige spørgsmål eller tre (15 minutter). Er det ikke nok, har du som medlem af IDA mulighed for at ”købe” en standardrådgivning (et møde med individuel gennemgang af din husstandsøkonomi og din økonomiske ”normalsituation”, skatteforhold og social sikring i forbindelse med flytning til og arbejde i udlandet samt udlevering af et mødereferat med individuel tjekliste).

Du kan læse mere om aftalen via dette link link

Du kan også læse mere om skat på SKATs hjemmeside.

Du kan kontakte IDAs global rådgivning på telefon 33 18 48 48 for ydeligere informationer om samarbejdsaftalen samt kontaktoplysninger til Deloitte.