Sygedagpenge for selvstændige

Som selvstændig kan du også blive syg, og derfor er det en god ide at kende reglerne for sygemelding for selvstændige

Er du blevet syg som selvstændig kan du få hjælp fra det offentlige. Som selvstændig har du nemlig ret til sygedagpenge fra din kommune. Du skal dog sørge for at anmelde sygdom senest en uge efter første hele fraværsdag. Som selvstændig kan du dog først få sygedagpenge efter 2 ugers sygdom.

Du optjener ret til sygedagpenge fra kommunen efter 2 ugers sygdom, hvis du samtidig har drevet selvstændig virksomhed:

  • inden for de sidste 12 måneder og har mindst 6 måneder med 18,5 timer pr. uge og
  • i mindst 18,5 timer pr. uge i den seneste måned forud for fraværet.

Sygedagpengeforsikring for selvstændige
Du kan også selv tegne en sygedagpengeforsikring for selvstændige, som sikrer dig sygedagpenge i de første 2 uger af sygdomsperioden. Gennem Udbetaling Danmark kan du tegne en forsikring, som giver dig ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag. Den frivillige sygedagpengeforsikring giver også ret til dagpenge ved graviditet og barsel. Læs mere om at være på barsel som selvstændig

Læs mere om, hvordan du sikrer dig som selvstændig: