Sponsorer

Som sponsor af IDA Engineering Club får du 8 års uafbrudt kontakt til kommende medarbejdere.

Din virksomhed kan få unik adgang til en-til-en dialog med gymnasieelever med naturvidenskabelig interesse og universitetetsstuderende med uddannelser indenfor IT, teknik og naturvidenskab gennem hele deres uddannelse. På et år svarer det til 30.000 studerende over hele landet. 

Med et sponsorat til IDA Engineering Club kan din virksomhed inspirere gymnasieelever og på den måde udvide grundlaget for at rekruttere talentfulde medarbejdere i fremtiden. Og med den stigende mangel på ingeniører og cand.scient.er er sponsoratet også en god mulighed for at springe foran i køen til de eftertragtede kandidater.

Du får 10 % rabat ved indgåelse af en 3-årig sponsoraftale og 5 % rabat ved en 2-årig aftale.

For mere information, kontakt Stig Albeck, sal@ida.dk, 33 18 47 61.

Virksomhedens udbytte

Ved at bidrage til unges læring og udbredelse af viden om ingeniør- og cand.scient.-faget, opnår din virksomhed synlighed. Derudover kan virksomhedens synlighed på gymnasierne, på et tidligt tidspunkt, være med til at skabe en kontakt til interesserede gymnasieelever og universitetsstuderende, som senere kan blive værdifulde medarbejdere for virksomheden.

Læs mere om, din virksomheds muligheder

Ambassadører

Som virksomhed kan du også gøre en forskel ved at sende dine medarbejdere ud som ambassadører i IDA Engineering Club. Det er her, at din virksomhed kan gøre en forskel, ved at sende jeres ingeniører og cand.scient.er ud på gymnasierne, for at fortælle om deres job, deres passion og deres erfaringer.