29.05.2020
2 min læsetid

Ansøgningen er vejen til et nyt job for hver anden dansker

Når danskerne skifter job, er det for omtrent hver andens vedkommende den klassiske ansøgning, der er det mest anvendte værktøj.

Søren Lorentzen

af Søren Lorentzen

Glad mand sidder ved en laptop

Når danskerne skifter job, så har den velkendte ansøgning været en del af rekrutteringen for 45 procents vedkommende.

En motiveret ansøgning – enten uopfordret eller som reaktion på et jobopslag – er vejen til det seneste jobskifte for 45 pct. af danskerne. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Userneeds har lavet for Ingeniørforeningen, IDA.

Morten Thiessen, der er formand for Ansattes Råd i IDA, mener, at der er adskillige gode grunde til, at ansøgningen stadig er den mest anvendte rekrutteringskanal herhjemme.

”Det gælder for alle arbejdsgivere, at de anvender de rekrutteringskanaler, der giver det bedste felt af kandidater til en stilling. Det er dyrt at rekruttere en ny medarbejder, ikke mindst hvis man ikke får ansat den rigtige kandidat til jobbet. Jobopslag og ansøgninger giver et mere fyldestgørende billede af, hvilke kandidater der er i spil til stillingen, og derfor vælger mange virksomheder også denne tilgang. Skal man have et godt overblik over rekrutteringsbasen, kan det sjældent alene gøres ved at få headhuntere til finde et udvalg eller ved at trawle LinkedIn igennem for mulige kandidater,” siger han.

”Det spiller helt sikkert også en rolle, at ledige stillinger i det offentlige altid skal slås op, og samme type aftaler kan også findes på det private arbejdsmarked. Det medvirker naturligvis også til, at så mange jobskifter sker via disse såkaldte åbne rekrutteringskanaler,” siger Morten Thiessen.

Undersøgelsen viser også, at jobskiftet for sammenlagt 38 pct. vedkommende er sket via de såkaldte lukkede rekrutteringskanaler som opfordringer fra folk i ens netværk eller ved headhunting.

”I visse nicher er rendyrket headhunting helt sikkert mere udbredt, end det generelle billede viser. Det gælder ikke mindst blandt IDAs privatansatte medlemmer. Sidste år blev 6 ud af 10 ingeniører forsøgt headhuntet via folk i deres netværk. Og jo stærkere netværk du har, jo flere prik på skulderen vil du også få. Men det er altså langt fra det samme som, at ansøgningen ikke har relevans længere. Det viser disse tal, at den i høj grad har, og også uanset om man er faglært eller har en lang videregående uddannelse,” siger Morten Thiessen.