Blinde vinkler #7: De nye karakterer i computerspil

Der er flere og flere kvinder og andre etniciter i nye computerspil, og det udfordrer stereotyper i en brancher, hvor blockbuster-spillene ellers har set meget ens ud.

Hvis man kigger på blockbuster-spillene fra de sidste par årtier, ser det ikke imponerende ud i forhold til repræsentation. Men der er helt sikkert flere kvinder og etniciteter i computerspil end nogensinde, og flere og flere computerspils-karakterer dukker op, der udfordrer den stereotype norm.

Hvilken bevægelse er i gang, og hvor langt er vi kommet? Og hvilke mekanismer bestemmer egentlig, hvordan en computerspils-karakter skal se ud og opføre sig? Det er nogle af de spørgsmål, denne episode af Blinde Vinkler kredser om.

Gæster

Ida Katrine Hammeleff Jørgensen, Postdoc på ITU, forsker i diversitet i gaming og kvinderollens udvikling i computerspil.

Astrid Refstrup, CEO og co-founder af Triple topping games og game director. Står bag spillet Welcome to Elk.

I podcasten refereres til:

Videnskab.dk-artikel: Jomfru i nød eller sexet sidekick? Kvinderollen har ændret sig i computerspil

Welcome to Elk

Podcast: Blinde vinkler

Bias er en uundgåelig del af vores liv. Den hjælper os til at forstå verden, men den er også med til at indsnævre vores verdenssyn og skabe blinde vinkler, som gør at nogle mennesker bliver efterladt i skyggen af det gode selskab.

I denne nye podcast fra IDA undersøger journalist Marie Høst hvor og hvordan brugen af kunstig intelligens skaber utilsigtede bias.

Find alle episoder her.

Du kan også finde Blinde vinkler i iTunes eller din foretrukne podcatcher.