17.02.2020
2 min læsetid

Blot hvert 10. ingeniør over 55 år har en senioraftale

Seniorordninger er den medicin, der kan få ingeniører til at udskyde deres pension. Alligevel er det færre end hvert 10. privatansatte medlem over 55 år, der har en seniorordning eller en aftale med deres arbejdsgiver om at få en.

Søren Lorentzen

af Søren Lorentzen

Ældre mand på café

Mange ingeniører må se langt efter seniorordninger på deres arbejdsplads. Og det er bekymrende, mener IDA.

Det universalværktøj, der kan få ingeniører, it-specialister og scient.er til at fortsætte på arbejdsmarkedet efter de har rundet pensionsalderen, er fleksible arbejdstider, nedsat eller gradvis nedsat tid samt større indflydelse på de arbejdsopgaver, der skal løses. Med andre ord de bærende søjler i en seniorordning.

Alligevel må mange ingeniører se langt efter den type ordninger på deres arbejdsplads. Det viser en ny rundspørge blandt 2.586 privatansatte medlemmer, der alle er ældre end 55 år. Færre end 10 pct. har en seniorordning eller en aftale med deres arbejdsgiver om at få en på et senere tidspunkt.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, mener, at det er bekymrende at så forsvindende få har en seniorordning. Ikke mindst set i lyset af, at der så langt øjet rækker, er en udpræget mangel på ingeniører og andre vidensarbejdere med indsigt i it, teknologi og naturvidenskab. Den seneste prognose fra Engineer the Future viser, at Danmark vil mangle 10.000 højtuddannede med STEM-kompetencer i 2025.

”Vi ved, at seniorordninger er det værktøj, der virker, hvis man som arbejdsgiver ønsker at fastholde sine mest erfarne kræfter. Vi ved desværre også, at begejstringen for seniorordninger fra arbejdsgiverside er størst, når det går godt. I nedgangstider er kærligheden til at overse. Det er en meget kortsigtet tilgang til et arbejdsmarked for vidensarbejdere, der er præget af flaskehalse og vil være det i mange år fremover. Og hvis bøtten vender, og aktiviteten falder i dansk erhvervsliv, så vil vi se, at der bliver endnu længere mellem ordningerne. Derfor vil vi opfordre alle arbejdsgivere til at geare sig til fremtiden og gøre mere for at fastholde deres seniormedarbejdere,” siger Morten Thiessen.

I undersøgelsen svarer flere end 6 ud af 10 af de +55-årige, at de er sikre på eller regner med, at de gerne vil have en seniorordning, når de nærmer sig pensionsalderen. Kun 12,8 pct. afviser, at det er interessant for dem. Men selv om man har et ønske om at få lavet en seniorordning, er det på ingen måde givet, at man kan få den. For i undersøgelsen svarer blot lidt flere end 40 pct., at de har mulighed for at indgå en senioraftale, mens omtrent 20 pct. svarer, at den mulighed slet ikke eksisterer på deres arbejdsplads.

”Det vidner om, at der er et betydeligt gab mellem det, medlemmerne ønsker og forventer, og det de private arbejdsgivere under ét er i stand til at levere. Det gab ser vi gerne bliver lukket, for det er i alles interesse, at vi får taget livtag med manglen på vidensarbejdere, og her gemmer sig en reserve af viden og kompetencer, som mange virksomheder er alt for dårlige til at fastholde. Alternativet er, at vi bevidstløst fortsætter med at sende folk, som i virkeligheden ønsker at bidrage, på pension,” siger Morten Thiessen.