Fornuftigt at holde hånden under arbejdspladserne

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en ny trepartsaftale om midlertidig arbejdsfordeling med øget fleksibilitet som afløser for lønkompensationsordningen. IDA bakker op om aftalen.

Søren Lorentzen

af Søren Lorentzen

IDAs formand, Thomas Damkjær Petersen, mener, at aftalen om midlertidig arbejdsfordeling er velafbalanceret.

Den nye trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter får støtte fra IDA. Aftalen betyder, at lønkompensationsordningen afløses af en ny fleksibel udgave af arbejdsfordeling, som løber frem til nytår.

”Corona-krisen har kastet mange danske virksomheder og arbejdspladser ud i et uforudsigeligt farvand. Det er positivt, at parterne sammen med regeringen har fundet en fornuftig løsning, som kan holde hånden under de hårdest ramte virksomheder og deres medarbejdere, så vi undgår afskedigelser og sikrer, at flest muligt kommer igennem krisen uden alt for mange knubs,” siger Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA.

Den midlertidige arbejdsfordeling indebærer, at virksomheder for at undgå fyringer kan nedsætte arbejdstiden for medarbejderne. I den periode vil de berørte medarbejdere modtage en forhøjet dagpengesats for de færre arbejdsdage. Omfattes man af den midlertidige arbejdsfordeling suspenderes brugen af dagpengeperioden. Også ikke-forsikrede personer får adgang til ordningen, hvis de melder sig ind i en a-kasse og betaler kontingent bagud. 

”Det er en velbalanceret aftale, der er indgået. Det har været et kardinalpunkt for os, at ordningen ikke vil føre til forringelser for funktionæransatte og opsigelsesvarslerne i funktionærloven. Det har vi fået med i aftalen. Arbejdsgiverne kan beslutte at indføre ordningen, men den enkelte får ret til at sige fra og vil bevare sine hidtidige rettigheder i en opsigelsesperiode,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Læs mere om aftalen

Læs mere

Digital inspiration

Dyk ned i IDAs webinar-univers

Se et af vores mange webinarer om alt fra hvordan du organiserer dit nye hjemmearbejdsliv til teknologien bag kunstig intelligens.

Se webinar

Kontakt

IDA rådgiver dig - kontakt os digitalt

IDAs rådgivning og øvrige tilbud til dig som medlem er åbent helt som vanligt. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål om corona i en FAQ. Men du kan kontakte IDA med alle dine konkrete spørgsmål.

Kontakt IDA