20.11.2019
3 min læsetid

Bæredygtig luftfart må kræve 1,5 pct af bnp

Forskning og investering i bæredygtige brændstoffer, udvikling af flyteknologier og flyafgifter er tre virkningsfulde redskaber til at gøre flyvning mere bæredygtigt.

Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA

af Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA

Vi rejser rundt på kloden for at opleve og udforske og for at handle og lave forretning på tværs af landegrænser, kontinenter og kulturelle skel. Det er en sund udvikling i en global verden, hvor udvikling sker i samme hast som kondensstriberne på himlen bliver flere og flere. I 1970 var der 300 mio. passagerer i den civile luftfart. I 2017 var det tal steget 13 gange til næsten fire milliarder passagerer. Der er ingen tvivl om, at flyvning er en naturlig del af tilværelsen for langt de fleste borgere her til lands. Den udvikling stopper ikke, og netop derfor har vi alle et ansvar for at gøre flyvning mindre skadelig for kloden.

Globalt set udledte den civile flytrafik 859 millioner tons CO2 i 2017, hvilket svarer til 2 pct. af den globale menneskeskabte CO2-udledning. Men da effekten af at CO2 og de andre udledninger sker så højt i atmosfæren er kraftigere, vurderer forskning, at flytrafik samlet bidrager med 4 til 5 pct. af den samlede drivhuseffekt.

Derfor er det bydende nødvendigt, at vi kigger mod luftfarten i arbejdet med at begrænse udledningerne. I IDA har vi netop offentliggjort en analyse med titlen ’Bæredygtig flytransport’, hvor vi har spurgt 133 flyeksperter om, hvad der skal til for at gøre flytransport mere bæredygtig. De peger på tre typer af redskaber i klimaværktøjskassen. Vi kan se på teknologien i det materiel vi bruger, vi kan se på de brændstoffer, vi bruger, og vi kan reducere vores flyvning. Som jeg ser det er klimakrisen så presserende, at alle tre metoder skal i spil.

Teknologien på de mindre klimabelastende flyvninger kan også bidrage – især på de kortere ruter, hvor batterier og brint med videre ser ud til at være inde i en spændende udvikling. Det samme gælder, når vi taler om brændstoffer. Her er udviklingen omkring electrofuels særlig relevant for luftfarten. Vi har teknologierne og vi har vindproduktionen, og derfor har Danmark rigtig gode muligheder for at blive producent af electrofuels. Vi har desuden kulstofkilder fra biogas, cementproduktion og fra anlæg, hvor vi brænder biomasse. Brintproduktionen er en fleksibel aftager, der kan producere, når vinden blæser. Det mener jeg bør være Danmarks bidrag til en klimaindsats i luftfarten. Et bidrag, der kan gøre en forskel og blive en kommerciel platform for eksport og arbejdspladser i fremtiden.

Selv om vi har teknologierne, så har vi brug for mere fart på forskningsfronten, hvis vi som land har en ambition om at være førende indenfor bæredygtige flybrændsler. Godt nok har partierne i forliget om forskningsreserven for 2020 afsat 1 mia. kr. mere til grøn forskning i 2020, end der er i dag, hvilket er en god begyndelse, men vi er langt fra i mål. Men vi skal op og bruge 1,5 pct. af BNP i offentlig forskning, og desværre fastholder regeringens nye finanslovsudspil os på ca. 1 pct. af BNP. For forskning er netop afgørende for at løse klimakrisens udfordringer.

Befolkningen har for længst også forstået alvoren i klimakrisen. I en analyse foretaget af Userneeds for IDA i 2018 svarede 57 procent af et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, at de er bekymrede eller meget bekymret over klimaforandringerne. Yderligere 25 procent var bekymrede i nogen grad. Tilsammen udgør de tre kategorier 82 procent af deltagerne i undersøgelsen. Kun 4 procent er slet ikke bekymret over klimaforandringerne.

Vi har befolkningens opbakning, og teknologier og forskning kan i samspil bringe os et stykke, men vi skal helt ud på den lange bane, før luftfarten bliver CO2-neutral. Derfor skal vi også snakke om, hvornår vi flyver og ikke mindst om, hvad det koster. Flyafgifter er både en metode til at få prisen på flyvning til at afspejle de problemer, den giver anledning til og for mig at se en måde, hvor vi kan finde finansiering til noget af den teknologiudvikling, der har brug for et rygstød, før den bliver kommerciel. Flyafgifter er det tredje element der til for at gøre flyvning mere bæredygtigt – gerne differentierede alt efter hvor højt det enkelte selskab prioriterer klimaløsninger. Lad os se, om vi først og fremmest kan finde fælles fodslag med en europæisk løsning, men lad os ikke vente for længe.

For luftfarten har brug for forandring. Flyafgifter, forskning og udvikling skal bidrage til, at vi alle i fremtiden i ro og mag kan sætte os op i et fly med god, grøn samvittighed.

Kronikken blev bragt i Børsen 20. november 2019.

Tilmeld dig < 1,5 grader

  • Dybdegående artikler
  • Fokus på klimakampen
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbrev

Læs mere

Viden

Se plan for 70 pct. reduktion på transport og energi

IDA har i tæt samarbejde med Aalborg Universitet lavet Danmarks første samlede plan for, hvordan transport- og energiområdet når regeringens mål om at reducere klimagasudledninger med 70 procent i 2030.

Læs mere