03.09.2020
4 min læsetid

Corona udløser digitalt spring

Inden 11. marts var hjemmearbejde et noget fluffy begreb, der af chefer, mellemledere og medarbejdere blev både tolket og benyttet med enorm diversitet. Det ændrede nedlukningen på, og mens landet gradvist åbnes op, skal vi ikke glemme, hvilke digitale erfaringer vi har gjort os

Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA

afThomas Damkjær Petersen, formand for IDA

Mulighederne for arbejde fra distancen og deltage i videomøder og -konferencer har eksisteret i adskillige år, men for mange har der været en vis berøringsangst for at benytte dem. Men på mindre end en time i marts blev mange presset op i 10-meter tårnet – og tvunget til at springe. Med ét blev manges mobilitet, sociale liv, forbrugsvaner og ikke mindst arbejdsliv ændret markant.

Der skal ikke herske tvivl om, at coronakrisen har gjort - og fortsat gør - urimeligt ondt på mange faggrupper, men derfor må vi ikke glemme, at tage ved lære af nedlukningen.

Organisationer og virksomheder, som havde satset på den digitale infrastruktur med video og andre digitale samarbejdsplatforme kunne allerede fra første dag fortsætte på fuld damp, og de fleste kom hurtigt ind i kampen, og teknologien gjorde med et trylleslag 8:00 til 16:00-logikken for gammeldags.

Chefer og ledere har set, at arbejdet bliver udført. Medarbejdere i Danmark vil jo gerne løse deres opgaver, og har leveret resultater fra distancen. Tanken om at hjemmearbejde er en halv fridag er bragt til skamme, og har vist sig, at passe fortrinligt til både forberedelse, fordybelse, kundesamtaler, sagsbehandling, administration, forhandling og rådgivning.

Selvfølgelig kan hverken VVS'ere, kasseekspedienter, chauffører, laboratorieforskere, kokke, sygeplejersker eller pædagoger arbejde hjemme, men også disse faggrupper vil kunne nyde godt af, at flere arbejder hjemme. Den stigende trængsel omkring de større byer herhjemme ville kunne reduceres væsentligt. den mere plads på vejene vil gøre livet lettere for håndværkere, sælgere og chauffører, og hvis vi samtidig kan reducere transportens CO2-udledning, vil det være et længe tiltrængt bidrag fra transportsektor, som tynger tungt i klimaregnskabet.

Alle danskere vil kunne nyde godt at en øget brug af digitale løsninger. Mange er nu fortrolige med digitale løsninger, og derfor vil en eventuel kontakt til offentlige eller private myndigheder i højere grad kunne ordnes på en smidigere måde, og videokonsultationer med den praktiserende læge eller hospitalet kræver måske ikke længere en halv eller hel fridag.

Helt basalt vil vores work-life-balance også få bedre kår, hvis der gives bedre muligheder for hjemmearbejde. Tøjvask, indkøb, transport af børn til sport vil ikke alt sammen skulle ordnes på samme tid efter en endt traditionel arbejdsdag. Fleksibiliteten vil med mine øjne kunne skabe større ro og glæde til gavn for alle, og måske bremse eller helt vende kurven for stress-ramte.

Mange virksomheder - både offentlige og private - har på bagkant af det tvungne hjemmearbejde stået i kø med meldinger om, at nu skal der ske ændringer på arbejdsmarkedet. Men tanker og gode intentioner gør det ikke alene. Faren for at ryge tilbage i den samme rille er overhængende. Corona-perioden har åbnet alles øjne for, at de teknologiske redskaber er på plads, men at ændre et dybt forankret mindset på alle niveauer på en arbejdsplads er noget andet.

Balancegangen er også vigtig. For selvom der nu er gravet ud til, at vi kan støbe et nyt fundament til et mere moderne arbejdsmarked, skal vi samtidig sikre, at fordelene ved fysisk tilstedeværelse ikke bliver overset. Hvis øget fleksibilitet betyder mindre idéudvikling eller færre nye kontaktflader, og   generelt lavere fremmøde medfører øget ensomhed hos flere, har vi intet vundet.

Den kommende tid vil vi i IDA samle op på vores medlemmers erfaring fra coronatiden, og på den baggrund holde diskussionen i gang. Springet er taget, og hvis vi kan finde den rigtige vej til et teknologisk og mere moderne arbejdsliv, er det nu vi skal gøre det.