En global virus har sat tydelige spor på vores alles hverdag. Det har ændret den måde, vi taler sammen på, laver arrangementer på og den måde vi arbejder på. Globale kriser har store konsekvenser. Men kriser kommer også med elementer af nytænkning, innovation, nye kompetencer og forståelser, som vi ellers ville have været foruden.

Hvis vi historisk set kigger tilbage på nogle af de største kriser, verden har gennemgået, så har de alle bidraget til, at vi i dag har fået nye teknologiske løsninger, der hver dag hjælper den enkelte borger til at leve et moderne liv. Anden verdenskrig bød således på en lang række nye teknologier som satellitter, radar, jetmotor og endda en række af verdens første computere. I slipstrømmen afa dot-com boblen i 00’erne opstod der et boom af nye digitale virksomheder. Heriblandt Skype og Just Eat, der begge er eksempler på danske it-eventyr, der blev solgt til udenlandske investorer.

Coronakrisen er ingen undtagelse. En analyse lavet af Dansk Industri viser blandt andet, at virksomhederne havde en forventet investering på godt fem milliarder kroner mere på it i 2020, end de havde i 2019. Vi har lært, at vores hverdag kan komme til at hænge sammen, selvom vi er bundet til vores respektive hjem, så længe vi har virtuelle forsamlingsrum, der kan understøtte vores forskellige typer af behov. Danskerne har samtidig fået et løft af digitale brugerkompetencer, sammenlignet med før den pludselige nedlukning 11. marts sidste år.

De teknologiske fremskridt er blevet til, fordi der før og under de store kriser har været investeringer i forskning og udvikling, som har været nødvendige. Corona-krisen har vist, at tidligere tiders investeringer i forskningen inden for digitalisering, it og kunstig intelligens har reduceret de negative samfundsøkonomiske effekter af corona væsentligt. Corona-krisen har markant flyttet ved befolkningens og virksomheders it-parathed, og der vil i den kommende periode være en unik mulighed for at udnytte dette skift til at tilbyde nye digitale løsninger. Desuden kan it benyttes til at løse flere af de store samfundsudfordringer som ulighed i sundhed, manglende produktivitet og klima- og miljøudfordringerne som Danmark, EU og resten af verden står over.

For at Danmark kan få gavn af potentialet, skal vi opprioritere en bred indsats på it-området. It-forskningen skal opprioriteres - både i det offentlige og i det private - ved blandt andet at stille forskningsmidler til rådighed, uddannelse af flere specialister indenfor it, og øget kobling af it-forskning og almen forskning. Det bør regeringens nye digitaliseringspartnerskab adressere på tværs af de planlagte hovedspor og arbejdsgrupper

I forhold til den grønne omstilling spiller digital teknologi og data en vital rolle. Digital teknologi og data er af natur tværgående og kan have en stor indflydelse i forhold til at understøtte den grønne omstilling. Optimering af programmeringssprog kan nedbringe strømforbrug ikke kun i datacentrene, men også i elbiler, mobiltelefoner og alle andre elektroniske apparater. Innovativ brug af IoT-data kan identificere spild fra vandledninger og optimering af strømforbrug. Digitale samarbejdsværktøjer kan fjerne behovet for at mødes fysisk og accelerere samarbejdet omkring grønne løsninger på tværs af kloden. Digitale tvillinger, simuleringer og AI-algoritmer kan optimere produktion, hjælpe med klimamodellering og understøtte udviklingen af nye bæredygtige materialer og løsninger. Eksemplerne er mange og fælles for mange af dem er, at de typisk ikke kun er rettet mod et bestemt problem, men kan være med til at optimere bredt. Samtidigt er der et uudnyttet potentiale i at blive bedre til at anvende både offentlig og private datakilder i forhold til at lære, udvikle og optimere i fællesskab.

Potentialerne er der således, men de indfries ikke uden øget forskning og udvikling. Forskningen i at udvikle kunstig intelligens skal bidrage til, at Danmark får en global styrkeposition og unik ‘know-how’.

Coronakrisen viser behovet for et digitalt løft af forskning

Corona-krisen har vist, at tidligere tiders investeringer i forskningen inden for digitalisering, it og kunstig intelligens har reduceret de negative samfundsøkonomiske effekter af corona væsentligt.