16.11.2021
3 min læsetid

Den kommunale dagsorden skal også være grøn EFTER valget

Kommunerne bør gå forrest i den grønne omstilling, det er der både miljømæssig og økonomisk sund fornuft i. Men det stiller krav til de nyvalgte kommunalpolitikeres evne til at tænke langsigtet

Henrik Fugmann, formand for Tekniq Arbejdsgiverne, Tekniq Arbejdsgiverne og Thomas Damkjær Petersen formand, Ingeniørforeningen IDA

af Henrik Fugmann, formand for Tekniq Arbejdsgiverne, Tekniq Arbejdsgiverne og Thomas Damkjær Petersen formand, Ingeniørforeningen IDA

Kommunerne spiller en væsentlig rolle som landets største bygningsejere, mener IDA og Tekniq. Foto: Arkiv

Klimatilpasning er ét af de vigtigste emner til dette års kommunalvalg blandt vælgerne.

Det er heldigvis også en udfordring, som stadig flere lokalpolitikere tager til sig. Men det er dermed også en dagsorden, der forpligter, når valgtrommerne atter fortoner sig. For der er rigeligt at rette op på ude i kommunerne.

Det gælder ikke mindst renoveringen af de kommunale bygninger.

I dag står bygningsmassen for omkring 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug – og for næsten en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning.

Derfor er energirenovering og bæredygtigt byggeri helt centralt, hvis den danske ambition om 70-pct. CO2-reduktioner skal lykkes.

De største ejere

Kommunerne spiller her en væsentlig rolle som landets største bygningsejere.

Derfor er det også deres ansvar, at deres bygninger er så energieffektive som muligt. Det gælder både ved opførelsen af nye bygninger, men i høj grad også i forbindelse med renoveringen af den eksisterende bygningsmasse.

65 pct. af de danske bygninger er fra 60’erne og 70’erne – altså længe inden der for alvor blev fastsat krav til energiforbruget.

Så ikke nok med, at bygningerne i sig selv er udtjente og har brug for en kærlig hånd, de lever heller ikke op til de mest simple krav om energieffektivisering.

Slut med her og nu

Energirenoveringer lyder måske ikke lige så sexet, når der skal lefles for vælgerne, som bedre ældrepleje og læringsmiljøer til vores børn.

Men det er altså nødvendigt – både for kommunernes fremtidige velfærd og ikke mindst for deres bidrag til at mindske CO2-udledningerne nationalt – at de nye kommunalbestyrelser tør tage ansvar for at bidrage til klimaindsatsen i Danmark.

Klimadagsordenen kræver langsigtede planer og målsætninger. Derfor skal politikerne turde gå væk fra “her og nu-tankegangen”, hvor man smækker skyklapperne på og fokuserer ensidigt på anlægspriserne, når der skal bygges eller renoveres.

Det lange lys

I stedet bør de tænde det lange lys og tage driftsomkostningerne med i de samlede beregninger – eksempelvis ved at investere i energieffektiviserende løsninger.

Hvis kommunerne på denne måde lærer at tænke totaløkonomisk, når de udbyder anlægs- og renoveringsopgaver, kan det i løbet af den enkelte bygnings levetid sikre så store besparelser, at den samlede energiregning bliver langt mindre.

Og det vil kunne mærkes på kommunalbudgetterne. Så ikke blot vil renoveringen bidrage til bedre indeklima for dem, der benytter de kommunale bygninger, der frigives også midler, som kan bruges til bedre velfærd for den enkelte borger.

Løbende minimeringsmål

Selvom de kommunale budgetter er spændt hårdt for på grund af anlægslofter, som nødvendiggør skrappe prioriteringer af nyt byggeri og renoveringer, bør kommunerne sætte lokale mål for løbende at minimere de offentlige bygningers klimaaftryk.

Blandt andet gennem smart styring af el, vand og varme i bygningerne.

Det nytter ikke noget at vente på, at staten skaber prioriteringerne. Kommunerne bør af egen drift være med til at tage ansvar for den grønne omstilling lokalt.

Det vil vi fra IDA og Tekniq Arbejdsgivernes side opfordre de kommende kommunalbestyrelser til at arbejde for.

Kronikken blev bragt i Børsen Bæredygtig 16. november 2021.