Næppe var de nye danske regler om logning af borgernes telekommunikation trådt i kraft, før de blev underkendt af EU-Domstolen – og det endda ganske eftertrykkeligt.

Reglerne blev indført 30. marts og skulle egentlig rette op på mange års ulovlig praksis i Danmark. Men syv dage senere afgjorde EU-Domstolen i en sag fra Irland, at det er i strid med EU’s charter om grundlæggende rettigheder at foretage såkaldt generel og udifferentieret logning om alle borgeres kommunikation til brug for politiets efterforskning af grov kriminalitet, sådan som den danske regering har ønsket det.

Domstolen understreger, at myndighederne kun må lave så alvorlige indgreb i borgernes frihedsrettigheder i sager om national sikkerhed og kun i en periode, der er tidsmæssigt begrænset til det strengt nødvendige. Den sondring er afgørende for at beskytte borgerne mod masseovervågning fremover.

Den klare afgørelse fra EU-Domstolen kommer ikke som nogen overraskelse. I forvejen havde Justitsministeriet advaret om, at der var en ”væsentlig procesrisiko” for, at Danmark ville tabe en sag ved EU-Domstolen, hvis det skulle komme så vidt. De nye regler udfordrer nemlig åbenlyst flere tidligere afgørelser fra samme domstol.

Men den risiko var justitsminister Nick Hækkerup (S) og et flertal af Folketingets partier parate til at tage for at give dansk politi de bedste værktøjer for at opklare kriminalitet. Og her betragtes logning som en helt uundværlig del af værktøjskassen.

Siden 2006 har Folketinget pålagt teleselskaberne at indsamle oplysninger om alle danske telekunder et år tilbage i tiden, selv om EU-Domstolen altså flere gange har kendt det ulovligt. Oplysningerne fortæller, hvem du har ringet til, hvem du har sms’et til, og hvilken telemast din telefon har været forbundet til. Det kan give et meget præcist billede af, hvor du har befundet sig.

Men den danske regering har spillet højt spil og tabt. Dommen understøtter dermed også den kampagne, som vi i Ingeniørforeningen, IDA har kørt sammen med en række andre organisationer for at få Folketinget til at stoppe overvågningen af os alle sammen. Masseovervågning kolliderer med vores ret til privatliv og kan have en afskrækkende virkning på udøvelsen af ytringsfriheden.

Derfor er dommen så vigtig. Og højst usædvanligt omtaler den også direkte Danmarks forsøg på at legitimere sin ulovlige praksis. Under den irske sag har den danske regering således argumenteret med, at myndighederne for at bekæmpe grov kriminalitet bør kunne få adgang til trafikdata og lokaliseringsdata, der er egentlig er indsamlet for at håndtere en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.

Man kunne også kalde det formålsforskydning. Altså at data pludselig bruges i en helt anden forbindelse, end det var tiltænkt.

EU-Domstolen fastslår, at en sådan fremgangsmåde ”overskrider det strengt nødvendige og ikke kan anses for at være begrundet i et demokratisk samfund”. Videre hedder det i dommen, at det er af ”afgørende betydning for retten til respekt for privatlivet, at disse data behandles med fortrolighed”.

Tilbage står, at regeringen med støtte fra en række borgerlige partier har gjort alle tænkelige krumspring for at fortsætte masseovervågningen af borgerne vel vidende, at det er i strid med EU’s værdier.

Der er grund til at fejre, at EU-domstolen fastholder en kurs, der værner om borgernes rettigheder ved at beskytte vores privatliv og ytringsfrihed. De danske logningsregler må tilbage på værkstedet og omformes, så de overholder menneskerettighederne.

Debatindlægget blev bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 19. april 2022.

Nu må overvågningen stoppe

Justitsminister Nick Hækkerup må køre de danske logningsregler tilbage på værkstedet efter ny afgørelse fra EU-Domstolen.