21.09.2021
3 min læsetid

VEU-milliarderne bør komme alle til gavn

Fordelingen af de såkaldte VEU-midler tilgodeser primært ufaglærte og faglærte. Derfor bør hele systemet gentænkes, når en ny trepartsaftale i løbet af efteråret skal fordele minimum en milliard kroner, skriver Morten Thiessen.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd

af Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd

I løbet af efteråret er det planen, at en ny trepartsaftale skal munde ud i fordeling af minimum en milliard kroner til offentlig efter- og videreuddannelse, de såkaldte VEU-midler.

Når man ser på, hvordan midlerne blev fordelt ved trepartsaften i 2017, er det relevant at stille spørgsmålet, om det sker på en rimelig måde og er et godt svar på en fremtid, der stiller stadig større krav til vores evne til omstilling på arbejdsmarkedet samt imødegå manglen på arbejdskraft? 

Det tvivler jeg på. For der er flere svagheder ved systemet, som det fungerer i dag.

VEU-midlerne indbetales af arbejdsgiverne som en del af AUB-bidraget og er baseret på, hvor mange fuldtidsmedarbejdere, de har ansat. AUB er primært øremærket til praktikpladser for elever under skoleophold eller uddannelse, og den vej rundt bidrager alle arbejdsgivere solidarisk og viser samfundssind, så disse pladser kan oprettes.

Men når det gælder VEU-midlerne, som alle arbejdsgivere også bidrager til, er solidariteten svær at få øje på. For VEU-midlerne er lukket land for højtuddannede. Dermed får mange videns- og forskningstunge virksomheder, som udelukkende har højtuddannede eller specialister ansat, ikke noget ud af det.

Midlerne går end ikke til udvikling af relevante udbud, for eksempel indenfor grønne teknologier eller it. Det svarer til, at man betaler for en middag, men ikke får lov til at sidde til bords og spise med.

Pointen understreges yderligere, når man graver i fordelingen af midlerne ved den seneste trepartsaftale i 2017. Her fordelte man mere end 2,5 milliarder kroner, men blot 72 millioner kroner blev målrettet erhvervsaktive med en korte, mellemlange eller lange videregående uddannelser. Resten var målrettet ufaglærte og faglærte. 

Det er skævt. Særligt når man tager i betragtning, at virksomhederne alene på baggrund af IDAs medlemsgrupper står til at indbetale 58 millioner kroner i VEU-bidrag i 2022. Penge, som deres højtuddannede medarbejdere og virksomheden ikke kan få gavn af.

Derfor mener vi, at hele efter- og videreuddannelsesindsatsen bør gentænkes, så VEU-midlerne kommer hele arbejdsstyrken til gavn.

Vi skal huske på, at den grønne omstilling, den øgede automatisering i produktionsvirksomhederne og den fortsatte digitalisering af vores samfund kalder på nye kompetencer for alle. Fra ufaglærte til højtuddannede.

Vi skal indse, at forskellige fagligheder ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Og hvis vi vil lykkes med ambitionerne på klima, digitalisering og automatisering, bør vi lade det dette mantra gennemsyre efter- og videreuddannelsessystemet, så for eksempel faglærte og højtuddannede også samarbejder, når det gælder kompetenceudvikling.

I disse dage tales der meget om mangel på faglærte. Vi skal huske på, at kongeriget i høj grad også mangler højtuddannede med kompetencer inden for teknologi, naturvidenskab og it. Alene på it-området er manglen på specialister alarmerende.

Senest har en ny analyse udarbejdet af Iris Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen, dokumenteret, at vi vil mangle 22.000 it-professionelle i 2030.

Det gab skal lukkes, ligesom manglen på faglærte naturligvis også skal imødegås. Og en af vejene til at løse begge udfordringer er relevant efter- og videreuddannelse, så medarbejdernes kompetencer går i takt med virksomhedernes behov.

Derfor skal vi have modet til at gentænke efteruddannelsesindsatsen, så den kommer alle erhvervsaktive på arbejdsmarkedet og sidste ende virksomhederne og finansieringen af velfærdssamfundet til gavn.

Debatindlægget er bragt på Altinget.dk den 21. september 2021