12.12.2019
5 min læsetid

Der skal investeres massivt i forskning ...

... hvis vi skal indfri klimalovens mål.

Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA

af Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA

Ambitionsniveauet i Danmarks nye klimalov er historisk højt, men skal vi indfri målene, er det forskningen, der skal vise vejen til nye løsninger. Derfor er det bydende nødvendigt med massive investeringer i dansk forskning.

Danmark har fået en historisk klimalov, der binder os til at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

De grønne klimavinde blæser i store dele af verden, og de fleste regeringer i andre lande har forstået alvoren af de klimaforandringer, der gennemsyrer livet på kloden.

Men til trods for at alvoren har sat sig i både mange borgere og politikeres bevidsthed, skal vi fortsat se mere handling i regeringens kommende klimahandlingsplan.

I Danmark er vi kendt for at levere forskning af høj kvalitet, men det betyder ikke, at vi kender alle løsningerne på klima og miljøudfordringerne. Derfor er der behov for flere teknologiske løsninger, end dem vi har liggende på hylden, hvis vi skal nå klimalovens ambitiøse mål.

Vi når kun de grønne mål, hvis vi opprioriterer forskningen, herunder offentlige midler i hele værdikæden fra grundforskning til de demonstrationsprogrammer, der fører forskningen fra forsøgslokalerne og ud i virkeligheden.

I forliget om forskningsreserven for 2020 har partierne afsat en milliard kroner mere til grøn forskning, end der er i dag. Efter flere års nedprioritering af den grønne forskning er det en god begyndelse.

Dog er det bydende nødvendigt, at der investeres markant flere penge i forskning. Danmark bør have en ambition om at investere 1,5 procent af BNP i offentlig forskning, og desværre fastholder dette års finanslov os på cirka en procent af BNP.

Mens vi går og venter på klimahandlingsplanen i kølvandet på klimaloven, vil vi komme med flere bud på, hvor regeringen bør sætte ind. For det er vanskeligt at nå i mål med visionerne både på den korte og denlange bane, hvis der i handlingsplanen ikke er store ambitioner i forhold til at øge de statslige midler til forskning på det grønne område.

Med målsætningen om en 70-procents-reduktion af CO2 i 2030 skal Danmark ifølge Ingeniørforeningens (IDA) beregninger gå fra at udlede 70,8 mio. ton CO2 i 1990 til 21,2 mio. ton i 2030 - uden ekstrabidraget fra fly.

I dag er vi cirka halvvejs, så vi skal på ti år nå, hvad der før har taget 30 år.
Det kræver, at Danmark tredobler sine årlige reduktioner.

Og vi når ikke i mål med en så kraftig reduktion inden 2030 uden store som små resultater fra innovation, forskning og udvikling.

Et konkret eksempel på koblingen mellem klimavision og forskning er den danske betonbranches målsætning om at halvere CO2-belastningen fra beton frem mod 2030. Ny forskning har ført til, at man via nye beregningsværktøjer kan minimere brugen af beton og opnå samme styrkeforhold. Det er en viden, der kan få stor betydning for anvendelse af beton over hele kloden.

I den tunge ende af transportsektoren er klimaudfordringen også aktuel. Her findes der ingen nemme løsninger. Men helt konkret har skibe på baggrund af ændret skibsdesign, nye typer bundmaling og ruteoptimering reduceret deres energiforbrug markant i løbet af de seneste 20 år. Det er alt sammen gode eksempler på, at dansk forskning har spillet en nøglerolle.

Forskningen er også afgørende, når vi skal finde frem til de nye, klimaneutrale brændstoffer, der kan drive den globale skibsfart fremover.

Også i landbruget kan forskning være med til at udvikle nye klimavenlige løsninger. Et eksempel er forskning i og udvikling af metoder, der omdanner græs til proteinfoder. Græsprotein forfølger den cirkulære tankegang og skaber ikke kun ét, men flere produkter. For det første vil det kunne reducere importen af sojaprotein, og for det andet er sidegevinsten ved større græsarealer i landbruget, at der bindes mere kulstof - og dermed CO2 - i jorden. Derved mindsker man udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Men det kræver forskning at gøre det til en kommerciel succes.

Målet med nye forskningsmidler er på den korte bane at løfte udviklings-og demonstrationsprogrammerne inden for energi, fødevarer og miljø, de såkaldte EUDP, GUDP og MUDP.

På den længere bane skal der forskes i test og demonstration inden for energilagring, termisk lagring, grønne brændsler, mekanisk lagring samt forskning og udvikling af electrofuels.

For visionen i klimaloven kan ikke indfries ved at ' tømme' de eksisterende offentlige forskningspuljer og målrette dem klimaområdet. Det er slet ikke ambitiøst nok.

Statens bevilling til forskning og udvikling - som andel af det offentlige forskningsbudget - har over en tiårig periode været nedadgående.

Det tyder på, at den udvikling vender i 2020. Men det har kostet blandt andet danske job og produktivitet.

Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) har således påvist en tæt sammenhæng mellem virksomheders produktivitet og andelen af medarbejdere med STEM-uddannelser, altså naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.

Derudover påviser de også en tæt sammenhæng mellem virksomheders produktivitet og omfanget af deres forskning og samarbejde med universiteter.

Danmark bør derfor opruste den statslige bevilling med flere nye penge til klimaforskning og placere dem i det eksisterende forskningssystem i hele værdikæden fra basismidler, Danmarks Frie Forskningsfond, Innovationsfonden og demonstrationsprogrammerne.

Derigennem kan man få den nye grønne forskningsindsats meget hurtigere i gang. Til gavn for klimaet.

Flere af vores nabolande har højere ambitioner på forskningsområdet end Danmark.

I øjeblikket er vi fra politisk hold tilfredse med, at når man tæller al forskning sammen - både den der bedrives både i det offentlige og i det private - så bliver der samlet set brugt omkring tre procent af BNP til forskning. Men målsætningerne i Sverige og Finland er fire procent.

Vi ser derfor gerne, at Danmark øger forskningsambitionerne for både det offentlige og private. For forskning skaber også arbejdspladser på alle niveauer.

»Der er ingen job på en død planet,« har det europæiske forbund for fagforeninger, ETUC, sagt. Og vi er et stykke hen ad vejen enige. For selv om klimaforandringer og miljøødelæggelser udgør en trussel, rummer de også et kæmpe potentiale for vækst og beskæftigelse i fremtiden, når der skal findes bæredygtige løsninger for kloden.

Heldigvis har Danmark svaret på rigtig mange af problemerne, fordi vi i årevis har oparbejdet særlige kompetencer og viden.

Men i fremtiden mangler vi både forskere og medarbejdere med de nødvendige kompetencer i forskningsmiljøerne og i virksomhederne - for eksempel på STEM-området.

Her er der brug for alt fra forskere, tekniske medarbejdere og ufaglærte. De er uundværlige for hinanden.

Indsatsen med hensyn til Teknologipagten, der har til formål at styrke danskernes STEM-kompetencer, skal derfor fortsat prioriteres. For Danmark mangler omkring 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2030 og 72.000 faglærte i 2025. Her er det også essentielt, at vi vedligeholder vigtig viden og også har livslang læring for øje, så vi sørger for at opkvalifi-cere og videreuddanne medarbejdere over hele linjen.

Alt det er nødvendigt, hvis vi skal redde klimaet, skabe nye arbejdspladser og fortsætte indtægter, der kan finansiere løsningerne til klimaindsatsen og andre velfærdsområder.

Vi kan derfor ikke understrege nok, at det er forskningen, der skal vise vej til nye, grønne løsninger, der gavner klima, miljø og vores fælles fremtid.

Kronikken er bragt i Information 12. december 2019 og er skrevet sammen med Anne Arhnung, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Anne H. Steffensen, direktør i Danske Rederier, Lia Leffland, akademidirektør i Akademiet for de Tekniske Videnskaber og Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Tilmeld dig < 1,5 grader

  • Dybdegående artikler
  • Fokus på klimakampen
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbrev