26.04.2021
2 min læsetid

Det haster med fremtidssikring

En højere dagpengesats vil fremtidssikre flexicuritymodellen, mener IDA.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd

af Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd

Dagpengesatsen er efterhånden blevet udhulet så meget, at den højeste sats på 19.322 kr. om måneden ikke udgør et økonomisk sikkerhedsnet for store grupper på arbejdsmarkedet. Derfor bør satserne forhøjes, og der bør indføres en endnu højere sats i tre måneder for de a-kassemedlemmer, der har været i fuld beskæftigelse i fire ud af de seneste fem år.

For mange i den sidstnævnte gruppe, vil tre måneder være skifteledighed mellem to ansættelser.

Fra kritikerne lyder det, at hvis dagpengene revitaliseres, vil statens finanser forringes, og udbuddet af arbejdskraft reduceres. Isoleret set kan denne kritik være berettiget, men dermed overser man bevidst de positive effekter af flexicuritymodellen.

For der er bred enighed om flexicuritymodellens afgørende bidrag til danske virksomheders omstillingsevne og konkurrencekraft.

Derfor undrer det os, at kritikerne vælger at se bort fra dagpengesystemets positive bidrag til flexicurity.

En grundsten i flexicurity har været et relativt generøst dagpengeniveau. Den sikkerhed, som dagpengene udgør, øger medlemmernes mod og mobilitet på arbejdsmarkedet.

Desuden har dagpengeniveauet hidtil sikret, at arbejdsgiverne har haft lettere og billigere adgang til at afskedige medarbejdere end i mange lande omkring os.

Det perspektiv skal med i debatten. Ellers bliver den enøjet. For vi mangler de tilsvarende beregninger af de samfundsøkonomiske gevinster, som et dynamisk arbejdsmarked bidrager med.

Hvad vil det koste at fortsætte med at udpine dagpengesystemet og ofre flexicurity? Kritikerne af en højere dagpengesats argumenterer også for, at de grupper, der ikke er tilfredse med satsen, må købe en lønsikring ved siden af. Men legitimiteten undergraves, hvis man mener, at relativt højtlønnede som IDAs medlemmer skal pålægges at betale til systemet to gange ved at købe private forsikringer for at komme op på det oprindelige kompensationsniveau.

Misligholdelsen af dagpengene skyldes i høj grad, at formålet med arbejdsmarkedsbidraget i 2008 ændrede karakter fra at være øremærket arbejdsmarkedspolitiske tiltag til at blive en indkomstskat. Siden er midlerne gået til alt muligt andet end at fremtidssikre dagpengesystemet, men arbejdsmarkedsbidraget fremgår stadig af lønsedlen, og de højst lønnede betaler af naturlige grunde mest. Derfor skal de ikke pålægges også at betale til tillægsforsikringer. 

Det haster med at få fremtidssikret flexicuritymodellen.

Politikerne skal på banen nu.

Indlægget er bragt i Frederiksborg Amts Avis og Sjællandske den 26. april 2021