15.10.2020
3 min læsetid

Digitalt selvmål

Regeringens planer om at skære fem millioner kroner – eller hvad der svarer til otte årsværk – på Datatilsynet på næste års finanslov er den helt forkerte vej at vælge

Jørn Guldberg, it-sikkerhedsekspert, IDA

af Jørn Guldberg, it-sikkerhedsekspert, IDA

Vi skriver 2020, og ”de gode gamle dage” er allerede på museum, hvilket gør, at vi befinder os i en tid, hvor tilsynet med vores personfølsomme oplysninger er vigtigere end nogensinde før.

Den vagthund vi i Danmark har til sat til at varetage denne opgave, er Datatilsynet. Det skal sikre, at private og myndigheder kender og ikke mindst overholder reglerne for behandling af personoplysninger, og at borgerne kender deres rettigheder. Desuden rådgiver Datatilsynet om registrering, videregivelse og anden behandling af personoplysninger. Det er også Datatilsynet, der foretager de helt essentielle tilsyn hos både private virksomheder og offentlige myndigheder, så det sikres, at der ikke sløses med vores personfølsomme oplysninger.

I perioden fra 2018 til 2019 steg anmeldelser af sikkerhedsbrud til Datatilsynet fra 2.722 til 7.242, og det samlede antal af sager steg med 28 procent. Det er vel næppe den stigende mængde af sager, der ligger til grund for regeringens bebudede besparelser på Datatilsynet. Det ville udelukkende være udtryk for ringe købmandsregning, og da der ikke er grund til at sætte spørgsmålstegn ved Finansministeriets lommeregnere, kan man desværre frygte, at det mere er et udtryk for en politisk nedprioritering af området.

I en tid med, hvor alle politikere hylder digitaliseringens mange fordele, virker det bagvendt, og det ville som et absolut minimum være mere på sin plads, at man ikke begynder at spare på den instans, der skal sikre, at danskerne kan føle sig trygge, kan færdes frit digitalt og vide sig sikre på, at dem der ikke overholder vores love, bliver stillet til ansvar.

Kommuner, regioner og regeringen skal snart skal lave en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, og her er det vigtigt at understrege, at fundamentet for yderligere digitalisering bygger på tryghed og tillid til, og at vores personlige data bliver behandlet sikkert. Dette er ikke en opgave, der kan varetages af nærpoliti eller andre, og derfor bør regeringen trække deres bebudede besparelser på Datatilsynet tilbage.

I takt med tidens udvikling burde Datatilsynet ikke skæres, men derimod styrkes, så det i langt højere grad kan vejlede myndigheder og virksomheder om, hvordan personfølsomme oplysninger skal håndteres. Desuden bør politikerne arbejde henimod, at det danske datatilsyn – på linje med flere andre europæiske landes nationale tilsyn - selv skal kunne udstede administrative bøder, i stedet for at skulle lave en anmeldelse til et i forvejen presset politi.