18.01.2021
3 min læsetid

Fokus på flere kvinder i STEM-uddannelserne

Både på it-uddannelserne - og STEM-uddannelserne generelt - bør der arbejdes på kulturændringer, så der rettes op på den kønsmæssige skævvridning

Sara Grex, formand IDAs Uddannelses- og Forskningsudvalg

af Sara Grex, formand IDAs Uddannelses- og Forskningsudvalg

I de sidste mange år har andelen af kvinder på STEM-uddannelserne ligget stort set konstant på 30 procent. På mange studieretninger er balancen endnu mere ulige. Det gælder for begge køn, men i langt de fleste tilfælde ser vi, at det er mændene, som er overrepræsenterede. Fordelingen skyldes mange faktorer, og det efterlader os også med mange muligheder for at sætte ind med tiltag, der kan være medvirkende til at udligne eller reducere yderligere i ubalancen.

Et dekret oppefra om en fifty-fifty løsning på alle landets uddannelser vil næppe føre noget godt med sig. Grundforudsætningerne for at tage en uddannelse skal være drevet af lyst, interesse og nysgerrighed. Kun på den måde får vi de dygtigste færdiguddannede it-professionelle, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, som der er så stor efterspørgsel på.

Det er ikke fordi, at der ikke er fokus på udfordringen ude omkring landets uddannelsesinstitutioner.  Eksempelvis har IT-Universitetet arbejdet målrettet på at få flere kvinder ind, og satte ved seneste optag rekord, da 27 procent af de nyoptagne på bacheloruddannelsen softwareudvikling var kvinder. For fem år siden lå andelen af kvinder på uddannelsen på 11 procent, og selvom der ikke er lighed mellem kønnene på ITU, viser det, at en målrettet indsats kan betale sig.

I IDA er vi af den opfattelse, at uddannelsesinstitutionerne i deres strategier for rekruttering af studerende skal pålægges at fokusere på det underrepræsenterede køn. Ikke dermed sagt, at en strategi forandrer verden, men den kan være medvirkende til at skabe en bevidsthed om de kønsmæssige udfordringer.

Ud over rekrutteringen af nye studerende, bør der også etableres mentorordninger for nuværende studerende på uddannelser med en meget skæv kønsfordeling for at støtte det underrepræsenterede køn. Uanset hvilket køn man har, kan det at være ”den eneste” eller blandt ”de få” skabe både mentale og studiemæssige barrierer, der i sidste ende kan ende som solide stopklodser, og resultere i at den studerende dropper ud. Og for de uddannelser, hvor kønsfordelingen er helt skæv, bør der desuden også lægges vægt på køn ved rekruttering af undervisere, så der også ad denne vej sikres rollemodeller af begge køn, og der tages højde for, at kvinder og mænd kan have forskellig tilgang til teknologi og læring.

Oplagt for enhver, så er det selvfølgelig nødvendigt at sikre en klar rød tråd gennem hele uddannelsessystemet, så flere børn allerede fra grundskolen får en interesse for it, teknologi og naturfag.

Vi skal have inddragende undervisning og inspirerende lærere, hvis vi skal vække både pigers og drenges interesse for naturfag. Eleverne skal have øjnene op for de mange muligheder, der er indenfor de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

Ud over teknologiforståelse er der et behov for at se på nye læringsformer, hvor lærerne i højere grad guider og stiller spørgsmål frem for at give facit. Et godt eksempel er grundskoleprojektet ”Engineering i skolen”, hvor eleverne omsætter deres faglige viden fra naturfagene i arbejdet med problemstillinger, hvor de selv skaber løsningerne ved at opstille hypoteser og afprøver idéer på problemstillinger. Det kan handle om alt fra klima, miljø og transport til byggeri, it og infrastruktur, og denne læringsform vil være en fordel for både piger og drenge, og vil på den lange bane være med til sikre en bedre kønsbalance i STEM-fagene.