Kunstig intelligens og de algoritmer, der ligger bag får større og større indflydelse på både vores liv som borgere og som en konkurrencefaktor for dansk erhvervsliv.

Kunstig intelligens er en bagvedliggende faktor, der sorterer i de informationer vi får, tager beslutninger for os og analyserer data om os. Derfor er det afgørende vigtigt, at vi finder ud af, hvordan kunstig intelligens må påvirke, hvordan vores liv skal leves og vores verden se ud.

Det er derfor vigtigt, at vi anskuer de muligheder, der er i kunstig intelligens, og på samme tid holder et vågent øje med de negative aspekter.

Det skal samtidig sikres, at vi får skabt en solid dansk forskning i kunstig intelligens, der både styrker kompetencerne og teknologiudvikling og som samtidig kan være med til at bruge dataetik og ansvarlighed som et internationalt konkurrenceparameter.

Tænkehandletanken DataEthics har sammen med SIRI-kommissionens etik-gruppe udarbejdet en rapport med fokus på scenarier og anbefalinger:

Vi bør

• sikre, at vi som borgere er bedst muligt rustede til at leve i verden med konstant påvirkning af AI,
• ikke udvikle AI med det formål at erstatte mennesket, men sikre, at AI altid komplementerer men-nesket og ‘kun’ er en cobot, altså en robot, der samarbejder med mennesket
• sikre, at mennesket altid har det sidste ord og at et menneske altid ved, om han/hun taler med en maskine eller med et menneske
• altid tænke privatlivsrisici og dataetiske implikationer for individet ind i design og udvikling fra begyndelsen
• sikre danskerne retten til anonymitet - som man har ret til en hemmelig adresse,
  udvikle en standard for, hvordan man forklarer en algoritme
• som virksomheder, organisationer og myndigheder, udvikle egne dataetiske principper, der går længere end datalovgivningens krav
• stille krav til, at der målrettet arbejdes for at mindske problematiske bias i data
• tænke lighed ind i udviklingen og designet af AI tjenester og systemer, således også ressourcesvage får gavn af udviklingen.