26.06.2020
2 min læsetid

Jobcentrene er ikke relevante for højtuddannede vidensarbejdere

Jobcentrene har ikke indsigt i ingeniørernes arbejdsmarked. Derfor bør jobindsatsen overføres til de fagligt funderede a-kasser. Det vil komme både de ledige og virksomhederne til gavn, skriver Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd

afMorten Thiessen, formand for Ansattes Råd

Coronakrisen har desværre medført en voldsom stigning i ledigheden. Flere end 200.000 danskere er sendt hjem på ordningen for lønkompensation, og samtidig er et stadig ukendt antal danskere afskediget, men endnu ikke på dagpenge eller kontanthjælp, da deres opsigelsesperiode ikke er udløbet. Mange funktionæransatte har en opsigelsesperiode på tre til seks måneder.

Med andre ord må det forventes, at ledigheden desværre vil fortsætte med at stige hen over sommeren og efteråret efterhånden, som hjælpepakkerne udfases, og opsigelsesperioderne udløber. Vores bekymringer går især på dimittenderne, som kan få vanskeligt ved at slå døren ind til arbejdsmarkedet.

I dag er beskæftigelsesindsatsen forankret i de kommunale jobcentre. Det har fra starten været en ulykke for IDA’s medlemmer og andre grupper af højtuddannede og såkaldte ressourcestærke ledige. Det forventede kommende pres på jobcentrene bør være en kærkommen lejlighed til at overføre beskæftigelsesindsatsen for fx højtuddannede vidensarbejdere til de fagligt baserede A-kasser.

Disse A-kasser har nemlig kompetencerne. De kender det specialiserede arbejdsmarked og den virkelighed, deres ledige medlemmer står i. Medarbejderne i et jobcenter i Vojens, Vallensbæk eller Varde har i sagens natur ikke samme kendskab til alle faggruppers arbejdsmarked. Og heller ikke ingeniørernes højt specialiserede arbejdsmarked.

De skærpede rådighedskrav og endnu flere samtaler, som blev indført i forbindelse med den seneste beskæftigelsesreform, skaffer ikke flere ressourcestærke ledige i arbejde. Det gør derimod tiltag som den oprindelige isbryderordning, akademikerkampagner og lignende værktøjer, som matcher den ledige med virksomhedernes behov. Mange af især de mindre virksomheder har behov for professionel rådgivning for at finde frem til den højt specialiserede medarbejder, som passer deres behov bedst.

De store succeser for højtuddannede i dansk beskæftigelsespolitik, såsom den oprindelige isbryderordning og akademikerkampagnerne, som målrettet matcher ledige med eksempelvis SMV’ernes behov, har netop fokus på både udbudssiden – den ledige – men i høj grad også efterspørgselssiden – virksomhederne.

Snuptagsløsningernes tid er for længst forbi. Store dele af det danske arbejdsmarked er dybt specialiseret i dag. Hvis man lod landets jobcentre koncentrere sig om de ledige, der er allerlængst væk fra arbejdsmarkedet, og som har behov for kompetence- og uddannelsesløft og overlod indsatsen for de såkaldte stærke ledige til a-kasserne, ville det frigøre enorme ressourcer og komme både virksomheder og ledige til gavn.

Det vil dog kræve en umiddelbar lempelse af de mange regler i beskæftigelsespolitikken såsom antal gennemførte samtaler og kravene til disse, fordi væksten i ledigheden vil presse både jobcentrene og A-kasserne til at fokusere mere på ”samtalecirkusset” end på en egentlig beskæftigelsesindsats til gavn for både virksomhederne og de ledige.

Debatindlægget er bragt på Altinget.dk den 26. juni 2020