11.03.2020
2 min læsetid

Klima quick fix redder ikke planeten

Ro på, har jeg lyst til at sige, når det kommer til truslerne om at vælte regeringen i kølvandet på en manglende klimahandlingsplan.

Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA

af Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA

Går regeringens klimapolitiske arbejde for langsomt? Tjaah, måske. De radikale truer i hvert fald med at vælte regeringen, hvis ikke denne kommer med en klar klimahandlingsplan senest 5. juni.

Jeg kan ikke understrege nok, at det haster med for alvor at sætte skub i den grønne omstilling, så vi sammen kan nå regeringens ambitiøse mål om en 70 procents reduktion af udledninger i 2030. Det satte Klimarådets helstøbte anbefalinger i mandags også en stor, fed streg under. Men når man ser på alvoren i klimakrisen, så har kloden ikke råd til at haste handlingsplaner igennem. For i disse klimakrisetider savner jeg også en mere detaljeret og åben klimadebat mellem regering og politiske partier med indspark fra eksperter og befolkning. Vi venter også på klimapartnerskabernes anbefalinger her i marts.

Løsningerne der skal på banen i klimakrisen er så omsiggribende, at de har indflydelse på mange elementer af vores dagligdagsliv og erhvervsliv. Om det er transporten til og fra arbejde. Vi må stille os selv spørgsmålet, om vi har de redskaber, der skal til for at gøre transportsektoren mere bæredygtig og på langt sigt klimaneutral. Og har vi så som samfund sikret os, at landbruget og fødevareindustrien har de rette krav og vilkår for at få en grønnere landbrugssektor. Og jeg kunne blive ved med at liste eksempler på, hvor der skal omstilles – for der skal tænkes klima ind i alle dele af vores samfund. Det kommer til at handle om nye teknologier, om faktiske forandringer i vores hverdag, men også om nye måder at tænke skatte- og afgiftspolitik. En klimahandlingsplan er derfor omsiggribende.

Når jeg hører krav om, at klimahandlingsplaner hellere skulle være færdig i går end i morgen, så bliver jeg bekymret for, at vi gør noget uigennemtænkt. For år tilbage lød det eksempelvis som en god idé at fritage biomasse for afgifter – men det giver os nogle skæve investeringer i disse år, der måske tæller i FN-regnskab, men ikke har den reelle klimagevinst og betyder at andre og bedre klimaløsninger ikke kommer i betragtning. Så hvis vi kaster et blik i bakspejlet, så er der ikke noget, der taler for, at vi ikke lige får lavet de nødvendige analyser af muligheder og konsekvenser, før klimahandlingsplanen bliver hugget i sten. Vi er mange, der gerne vil bidrage i dette forår dels arbejder erhvervslivets klimapartnerskaber på fuldt tryk, I IDA regner vi på nye energiscenarier – og mange andre aktører er også i gang.

Klimarådet foreslog i mandags en strakspakke af forslag, der kan sættes i gang nu. Det er en rigtig god måde at gribe det an på. At nå et ambitiøst klimamæssigt mål kræver, at vi skruer på de grønne knapper overalt i samfundet og forandrer på en lang række områder. Nogle af dem er ret lige ud af landevejen – vi skal energieffektivisere og vi skal producere mere vedvarende energi. Sæt i gang! Det ved vi er gode i til i Danmark, og her gælder det om at sætte mål og sikre, at investeringerne går i den rigtige retning. Andre elementer er mere komplicerede som eksempelvis transportsektoren.

IDA har i en analyse vist, at medmindre der sker seriøse reduktioner blandt lastbiler og varebiler, så er der klimamæssigt kun plads til 1,56 mio. fossile personbiler i 2030. Det betyder, at hvis vi alle skal fortsætte med at køre i personbiler i samme omfang, som vi gør i dag, er der brug for 1,6 mio. elbiler i 2030. Det er ca. 1,5 mio. flere, end der kører på vejene i dag og planer og beslutninger for, hvordan det kan ske, skal på banen nu. Elbilsområdet har været præget af meget kortsigtet tænkning – det må stoppe.

Klimahandlingsplanen har mange områder, den skal levere på. Vi ønsker os f.eks. en gennemtænkt plan for, hvordan Power-to-X, der er en teknologi, som giver os energilagring og bæredygtigt brændstof, til den tunge transport.

Klimaminister Dan Jørgensen har blandt andet ventet på Klimarådets anbefalinger og tager rapportens 156 sider med i sine overvejelser. I mine ører som formand for Danmarks største akademiske fagforening, hvor vil hylder grundighed og faglighed, lyder det ganske fornuftigt at samle eksperternes anbefalinger ind, inden handlingsplanerne bliver til virkelighed. Men der er jo ikke noget i vejen med at starte et forhandlingsforløb på den politiske arena nu. Parterne har brug for at tale sig tæt på hinanden på mange områder. For klimaet er ikke til at spøge med, vi har ikke råd til at fejle, derfor kan jeg ikke understrege nok, at vi hellere ser en velgennemtænkt og helstøbt klimaplan frem venstrehåndsarbejde, der er hastet igennem af en presset regering. Klimaet, kloden og os, der bor her, har fortjent bedre.

Kronikken blev bragt i Børsen 11. marts 2020.

Tilmeld dig < 1,5 grader

  • Dybdegående artikler
  • Fokus på klimakampen
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbrev