09.10.2019
5 min læsetid

Klimaløsninger kræver kreativitet i både politik og hverdag

I disse dage mødes progressive klimakommuner i Danmark til det store C40-møde. 1 mia. kroner til grøn forskning kom på regeringens finanslovsudspil og en klimalov venter derude

Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA

afThomas Damkjær Petersen, formand for IDA

Men én ting er, hvad der foregår i det politiske liv og på Christiansborgs bonede gulve, for klimaforandringer skal i høj grad stoppes ovenfra med politiske tiltag både her til lands og internationalt, men så er der også alle de nemme klimaløsninger, vi andre hjemme på parketgulvene kan ty til.

Så mens de politiske klimavinde blæser i den grønne retning, skal vi også i gang derhjemme.

Det er groft skitseret bøffen, bilen og boligen, der står for tur. Og som ingeniør er jeg jo af natur løsningsorienteret. Så lad os se på, hvor vi kan gøre en forskel.

Bøffen er for længst blevet symbol på klimaeffekten af vores madvaner - og det gør faktisk en klimaforskel, hvordan vi spiser. Vi har hørt om køer, der prutter og derfor er der flere, som skærer ned på kødforbruget i dagligdagen.

Men der er en række andre faktorer, som også har betydning. En vigtig faktor er madspild. Det er tosset, at der er brugt energi på at så og dyrke korn, høste korn, opdrætte dyr, slagte og behandle fødevarerne, pakke og distribuere dem, sætte dem pænt op i butikker for at vi derefter køber det og kører det hjem til køleskabet for bagefter at smide det ud. Enten fordi vi tænkte, at det var blevet lidt kedeligt, eller vi bare havde glemt, at vi havde det. Alle danske husholdninger havde et samlet madspild på 261.000 ton i 2011/ 2012 -og dette er faldet til 247.000 ton i 2017.

Det er jo positivt, men der er stadig meget mere at gøre. Vi kan alle gøre en lille forskel - og ikke bare derhjemme. Spørg dem lige i supermarkedet, eller hos din lokale fastfood-restaurant eller ude hos en fødevareproducent, hvordan de håndterer madspild? Udover vores personlige fødevarevalg er der klimaarbejde at gøre for landbruget. Jeg er sikker på, at landbrugets rådgivere bruger tiden op til, der kommer en klimalov og efterfølgende handleplan, på at finde på gode klimaløsninger, for vi kommer ikke udenom, at så længe landbruget står for 22 pct. af de danske udledninger, er det her, de bliver nødt til at rykke på klimafronten.

Transportsektoren som helhed kræver høj grad af samspil mellem sektorer. Elbilerne har været genstand for politisk fokus, og vi ser da også elbiler som en del af klimaløsningen i Ingeniørforeningen, IDA. Faktisk så vi gerne 600.000 elbiler på vejene i 2030. Vejen dertil er, at regeringen ændrer det økonomiske setup omkring elbiler for at styrke salget i Danmark.

Vi foreslår en ordning, hvor de får støtte i de første år, og man på den måde lader benzin og dieselbiler betale en større del af udgifterne til transportområdet.

Her gælder det om at være kreativ. Hvis vi flytter indtægterne til staten fra registreringsafgift til roadpricing - og lader dieselbilerne betale ekstra i byområderne - så opnår vi måske både at fjerne trængsel, mindske dieselpartikelforurening, hvor den skader mest, OG gør det attraktivt at vælge en elbil.

Jeg ser frem til, at vores nye regering tænker helt nyt om grøn transport, og vi bidrager gerne til løsningsforslag, som regeringen også opfordrer til i dens forståelsespapir.

Men transport er så meget mere end privatbilismen, for der findes en række glimrende alternativer til bilen. Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at vi i København lige har fået en ny metrolinje, og i Aarhus og omegn drøner letbanen lystigt derudaf. Vi kan alle gøre en forskel, for hver gang du ikke tænder motoren, men i stedet går, cykler eller bruger den kollektive trafik, gør du en forskel.

Transport er også rejser. Vi har som samfund besluttet, at flytransporten på forskellig vis er friholdt fra at betale til fællesskabet. Der er eksempelvis slet ikke de samme afgifter på jetfuels som på benzin.

Hvis vi skal løse luftfartens udfordringer, kræver det, at vi lige kigger den efter i sømmene igen. Som jeg ser det, er der brug for forskning og udvikling på særligt det område, for luftfart er kommet for at blive.

Her i Danmark er der en del forskellige projekter, der arbejder med elektrofuels. Elektrofuels forener brint, der laves på baggrund af el fra vedvarende energi med en kulstofkilde, der ikke baserer sig på fossil olie. Denne udvikling skal vi støtte som samfund.

Men forskning reducerer ikke de klimauvenlige udledninger på kort sigt. Vi kan hver især tænke over, om alle rejser giver lige stor værdi til vores liv og købe kompensation inden for nogle af de fornuftige klimaprojekter, så vi også skubber på udviklingen.

Som borgere kan vi glæde os over, at fornuftige politiske beslutninger de sidste 30 år har givet os meget mere grøn el i stikkontakterne.

Selv om vi gennemsnitligt set har 34 pct. vedvarende energi i dag og Danmark støt bevæger sig mod 100 pct. i 2050, kan vi ikke bare sidde med hænderne i skødet.

På kort sigt er spild jo en helt oplagt indsats. Som vi bekæmper madspild, så skal vi også bekæmpe energispild. Vi skal huske, at selv om andelen af vedvarende energi er høj, er der faktisk stadig en del kul-og brunkulsværker i Tyskland, der leverer strøm til os. Stop energispil, der er ingen grund til at bruge unødvendig el - sluk udstyr, når du ikke bruger det, tjek om dit køleskab har den rigtige temperatur, og når du køber nyt, skal det være lavenergi osv.

På lang sigt skal vi, når vi skal i gang med at renovere huse, sørge for at energirenovere. De private boligejere skal faktisk både vise initiativ og have pungen op af lommen, hvis der skal gang i de energirenoveringer, der giver energi-og samfundsmæssig mening.

De kommuner, der i disse dage mødes i Danmark til det store C40-møde, har valgt at gøre en forskel og når det handler om energirenovering kan kommunerne i den grad gøre en forskel. I egne bygninger med energirenoveringer, men også ved at rådgive borgere, så de kan tage fornuftige klimavalg.

Også her så jeg gerne, at vores nye regering hjalp til. Det skal være det fornuftige og økonomisk smarte valg at energirenovere dit hus. Det er faktisk i samfundets interesse, at boligejerne har velisolerede huse. Grunden til det er, at den enkelte husejer sparer på energien, og vi slipper for at bygge flere vindmøller, lægge flere store kabler, opsætte flere elmaster og fyre mere biomasse af end absolut nødvendigt.

Uanset om der er tale om vedvarende energi eller ej, har etablering og udbygning af energiproduktion konsekvenser for vores natur og miljø - og den fælles økonomi.

Derfor skal det ligge højt på regeringens arbejdsplan for de kommende år at få meget mere skub i energibesparelserne, end vi har set de seneste år, så der kommer en god løsning allerede fra 2020. Det med at løse klimaudfordringerne er et kæmpe fællesprojekt, hvor der er behov for alle gode kræfter.

Og her vil jeg lige på falderebet citere Greta Thunberg: »And yes, I know we need a system change rather than individual change. But you can not have one without the other.«

Derfor er klimaomstilling nu op til politikere og regeringer - og til dig og mig. Det er groft skitseret bøffen, bilen og boligen, der står for tur.

Kronikken blev bragt i Berlingske 9. oktober 2019.

Læs mere

Viden

Se plan for 70 pct. reduktion på transport og energi

IDA har i tæt samarbejde med Aalborg Universitet lavet Danmarks første samlede plan for, hvordan transport- og energiområdet når regeringens mål om at reducere klimagasudledninger med 70 procent i 2030.

Læs mere