24.02.2021
3 min læsetid

Sådan får vi power-to-x i højt gear

Danmark kan udvikle power-to-x-teknologierne både til fordel for klima og på sigt også eksport. Vi skal bare beslutte os for det

Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA

af Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA

Et flertal i Folketinget er enige om at etablere ny, stor energiø i Nordsøen, og mens vi venter på en power-to-x-strategi (PtX) fra regeringen, skal vi til at tale om, hvordan den kommende energiø kan spille sammen planer om at producere brændstoffer til den rigtig tunge transport. Det kan på længere sigt give både milliardbesparelser og bringe os nærmere målet om klimaneutralitet i 2050.

PtX, som er brændstoffer lavet på basis af vindmøllestrøm og fx CO2, blev også i løbet af 2020 et stort tema i energikredse, som mange nævnte som en væsentlig del af fremtidens klimaløsninger. Der er på 2021-finansloven afsat en del penge af til både forskning, demonstration og udvikling inden for området. Ligesom en del danske virksomheder har i gang sat investeringer og udviklingsprojekter inden for PtX.

Som formand for en organisation, der mener, at teknologi er en uomgængelig del af klimaløsningen, har også jeg store forventninger. Jeg er sikker på, at vi i Danmark kan udvikle PtX-teknologierne både til fordel for klima og på sigt også eksport.

Danmark er på flere måder godt i gang, der er Hydrogen Valley i Hobro, Green lab i Skive, der er projektet omkring Københavns Lufthavn og en del flere små og større projekter, der driver udviklingen i Danmark. Men vi har brug for en fælles strategi i Danmark, så både viden og ressourcer kan skabe synergi. Alt skal ikke løses på én gang, og penge til forskning og udvikling skal fokusere på forskellige opgaver på forskellige tidspunkter. PtX er både en energiproducent og en energisluger, for når teknologierne transformerer el til gas og flydende brændsler, er der brug for meget VE-el, og der udvikles varme. Placering af anlæg er derfor på flere måder et samfundsanliggende. Vi skal sikre så lidt tab som muligt, så vind-el ikke skal transporteres for langt, så overskudsvarmen kan bruges i fjernvarmen, og så distributionen videre sker sikkert og effektivt.

I IDA foreslår vi, at strategien opdeles i tre faser, hvor første fase har fokus på test, test og test. Herefter er der behov for en evaluering, hvad går godt, og hvordan kommer vi videre, derfor er fase 2 fokuseret på flere test, beslutninger om placeringer og samspillet med energisystemet. Først tredje fase i årene frem mod 2030 vil for alvor byde på produktion i større skala – og fokus på markedsintroduktioner og distribution i fx den tunge transport.

Vi mener, at PtX skal ses som en ny erhvervsklynge. En klynge, der går på tværs af traditionelle brancher. Når vi taler om PtX, skal landbruget måske arbejde sammen med raffinaderiet, og energiselskabet skal arbejde sammen med affaldsselskabet, der måske skal samarbejde med brændselsdistributøren og industriens procesingeniører skal tænke i nye processer i en værdikæde, der kun er i begyndelsen af sin udvikling. I erhvervsklynger kan man udvikle fælles projekter. Netop vidensdeling op og ned og på tværs i PtX-værdikæden er efter vores mening noget af det mest centrale for, at Danmark kan komme op i førerfeltet på denne teknologi. Men også for, at vi som danskere kan få noget for pengene, når vi som samfund investerer i forskning og udvikling med håbet og ønsket om færre CO2-udledninger.

Der vil gå en årrække, før PtX vil få væsentlig indflydelse på de danske CO2-reduktioner. En strategi for PtX skal sikre, at vi på én gang får en produktion af mindre klimabelastende brændstoffer og får udnyttet erhvervspotentialet, så vi på det grundlag kan skabe arbejdspladser og eksport.

Debatindlægget blev bragt i Børsen 24. februar 2021.

Læs mere

Viden

Se plan for 70 pct. reduktion på transport og energi

IDA har i tæt samarbejde med Aalborg Universitet lavet Danmarks første samlede plan for, hvordan transport- og energiområdet når regeringens mål om at reducere klimagasudledninger med 70 procent i 2030.

Læs mere