Fremtidens uddannelsessystem

Et gennemgående træk er, at der bliver peget på behov for løbende kompetenceudvikling – med statsministerens ord er hører tanken om, at man får en given uddannelse, og så klarer man sig med den resten af livet, nok fortiden til. Spørgsmålet er, hvad det betyder for den måde, uddannelsessystemet er indrettet på.

IDA mener, at fremtidens arbejdsmarked, hvor mange fremhæver at de såkaldte 21th century skills: kritisk tænkning, problemløsning, kommunikation, samarbejde, kreativitet og innovation får stigende vigtighed, kræver mere uddannelse løbende.

I takt med den stigende omstillingshastighed bliver det vigtigt at ”lære at lære” og hurtigt kunne sætte sig ind i et nyt stofområde, snarere end en dyb fag-faglighed, der kan anvendes et helt arbejdsliv.

En kandidatuddannelse er en god forudsætning for hurtigt at kunne tilegne sig ny, højtspecialiseret viden. Det skyldes, at kandidatuddannelserne i dag er kendetegnet ved, at man beskæftiger sig med kompliceret akademisk stof, som giver både en konkret specialiseret faglig viden inden for et område, der kan anvendes i relevante sammenhænge, og samtidig en række mere generelle akademiske kompetencer, som læres ved at beskæftige sig intenst med et specialiseret stof på højeste niveau.

Det er f.eks. kompetencer til at arbejde og tænke systematiske, behandle store stofmængder, arbejde selvstændigt osv. Man får dermed værktøjskassen til efterfølgende hurtigt at sætte sig ind i nye områder – også i dybden.

Samtidig giver fuldtidsuddannelse mulighed for at have fuldt fokus på læring, hvor deltidsuddannelsestilbud ofte får mere instrumentel karakter, hvor de studerende fokuserer på at bestå eksamen og kun tilegne sig det stof, der er relevant ift. deres nuværende arbejdsfunktion i snæver forstand. Derfor er kandidatuddannelser fortsat af største vigtighed.

Den eksisterende model med en treårig bacheloruddannelse og en to årig kandidatuddannelse er efter IDA’s opfattelse yderst hensigtsmæssig, da det kræver en toårig kandidatuddannelse at nå tilstrækkeligt i dybden.

Der kan være behov for større fleksibilitet, fx at nogle vælger at arbejde et par år mellem bachelor- og kandidatuddannelse. For at undgå at det at teste arbejdsmarkedet af betyder, at døren til en kandidatuddannelse lukkes, bør retskravet udvides.

Samtidig mener IDA at uddannelsesloftet, som forhindrer at man kan tage en uddannelse på samme eller lavere niveau end den man allerede har, bør afskaffes, ligesom fremdriftsreformen bør afskaffes helt. IDA er bekymrede over det pres, de studerende oplever, og ønsker bedre studievilkår.

Læs mere