10.11.2019
2 min læsetid

Vi har ikke brug for flere ordninger for udenlandsk arbejdskraft

Det er ikke nye ordninger, der skal til for at hente de kloge hoveder hertil, som vi har så hårdt brug for, men derimod en garanti for, at de eksisterende regler ikke ændres i tide og utide, skriver Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd

afMorten Thiessen, formand for Ansattes Råd

Det er næsten lige så sikkert som amen i kirken. Et nyt regeringsgrundlag indeholder et afsnit om, at en ny regering vil føje endnu et system til tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft til perlerækken af eksisterende ordninger. Den nye regering skuffer heller ikke på den konto i sit forståelsespapir.

Her kan man læse, at ”en ny beskæftigelsesminister vil få bemyndigelse til at definere indenfor hvilke stillingsbetegnelser, der kan rekrutteres på baggrund af objektive kriterier for manglen på arbejdskraft.” Der står endvidere, at parterne skal inviteres til drøftelser for at formulere disse objektive kriterier.

Men vi vil gerne lufte vores bekymring for at fortsætte ud af dette spor. For set fra IDA’s bord og de tilbagemeldinger vi får fra expats i vores medlemskreds, er det ikke nye ordninger, der skal til at for at hente de kloge hoveder hertil, som vi har så hårdt brug for.
Vi har allerede ganske velfungerende ordninger, ikke mindst beløbsordningen, som sikrer enhver udlænding adgang til det danske arbejdsmarked, hvis hun eller han kan dokumentere, at de tjener mere end 426.985,06 kr. om året før skat. Det gør robotingeniøren, det gør professoren ved universitetet, og det gør forskeren i medicinalindustrien. Ellers er det ganske enkelt ikke muligt at tiltrække dem, uanset nationalitet.

Expat-miljøet efterlyser forudsigelighed, ro og stabilitet. Det er billedligt talt en stor beslutning at hive teltpløkkerne op og flytte hele sin tilværelse til et andet land. Her har man behov for at vide, at de regler, der var gældende, da man tog hertil, også er de samme om to og fire år. Og man har brug for sikkerhed for, at disse vilkår ikke ændres overnight – det sker desværre alt for ofte og på et løst grundlag.

Regeringen foreslår også at oprette rekrutteringscentre i udvalgte områder af Europa med høj arbejdsløshed. Når det handler om visse typer faglært og ufaglært arbejde, kan det formentlig give mening. Derimod vil det være et uheldigt og kontraproduktivt signal at rekruttere højt kvalificerede tekniske og naturfaglige kandidater i eksempelvis Italien eller Spanien, fordi der i stort set hele Europa er mangel på denne type medarbejdere. Ofte er det den samme type specialister virksomhederne i hele Europa efterspørger.

Her så vi hellere, at man samlede alle gode kræfter herhjemme og lavede én samlet indsats for at imødegå ukendskabet til Danmark og det danske arbejdsmarked. Mange europæere og udlændinge i det hele taget tror, at Danmark er en forstad til Hamborg. Og man kan ikke fortænke dem i, at de ikke ved bedre. Alt for mange kommuner og regioner herhjemme lever i den vildfarelse, at de tror, at de ligger i konkurrence med nabokommunen, den nærmeste større by eller København i kampen om de kloge hoveder. Det er sognerådspolitik, og det har aldrig ført noget fremsynet med sig. Vi skal i stedet indse, at hele Danmark ligger i skarp konkurrence med landene omkring os i kampen om de dygtigste vidensarbejdere.

Sidste år kårede European Trade Union Institute det danske arbejdsmarked Europas bedste i deres ”Job Quality Index”. Her sammenlignes de 28 EU-landes arbejdsmarkeder på parametre som ligestilling, lønniveau, arbejdsmiljø, work-life balance og udviklingsmuligheder. Den sang kender man ikke udenfor vores nærmeste sfære. Og det er en skam.

Måske vi skulle lade nogle af vores expats komme til orde internationalt, der er vel ingen bedre til at berette om det danske arbejdsmarkeds fordele, end dem som selv har valgt det?

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 10. oktober 2019