13.04.2021
3 min læsetid

Virkelighedsfjern online-begejstring

Mathias Botoft Hansen, talsperson for STEM Students, de studerendes politiske netværk i IDA

af Mathias Botoft Hansen, talsperson for STEM Students, de studerendes politiske netværk i IDA

Med udsigt til øget fremmøde på de videregående uddannelser kigger mange studerende frem til et tiltrængt pusterum, hvor hverdag og normalitet så småt kan vende tilbage. Ikke mindst den meningsfulde undervisning, hvor man med både undervisere og medstuderende kan have en fornuftig dialog, og sikre sig et fornuftigt udbytte både fagligt og socialt.

Det kommer derfor som en stor spand koldt vand, når Danske Universiteter melder ud, at de ønsker at fortsætte onlineundervisningen efter Coronakrisen. Og selvom der i udmeldingen tages forbehold for omfanget, er timingen på ingen måde smart. Vi frygter, at det bliver en glidebane, hvor online-undervisning bliver den lette udvej.

Mange studerende har givet afkald på næsten alt under nedlukningen. Studiejob forsvinder, store forsinkelser på studiet og en stærkt dalende trivsel er blevet hverdag for de fleste. Og her er timer foran skærmen med envejskommunikation en af de absolut mest opslidende oplevelser.   

Som studerende er vi ikke en del af arbejdsmarkedet. Vi er under uddannelse og skal ikke levere et højt produktivitetsniveau under nedlukningen. Vi skal lære og deler derfor ikke ubetinget begejstringen for videomøder.

Det har bestemt ikke været en succes hverken for studerende eller undervisere. Det understøttes af Danske Studerendes Fællesråd, der oplyser, at fire ud af fem studerende oplever at kvaliteten af online-undervisning er dårligere end den fysiske. Desuden viser en undersøgelse blandt IDAs studiemedlemmer, at isolation og fjernundervisning trækker dybe mentale spor hos studerende, hvor op mod hver anden har oplevet øget grad af ensomhed og stress under corona-nedlukningen.

Online-undervisning må derfor aldrig blive den primære undervisning, og hvis man tror, at studerende er så uambitiøse, at de vil lade sig spise af zoomforelæsninger, så må man tro om igen. Vi vil være en del af et miljø og træde ind i en tradition. Vi vil danne det faglige og sociale fællesskab, som kendetegner en sund og lærerig uddannelse. Fjerner eller reducerer man det fysiske miljø på landets universiteter, fjerner man også dannelse fra uddannelse.

Det kan jo undre, at studerende ikke bryder sig om online-undervisning, når alt peger på at teknologiske løsninger, er vejen frem til stort set alt. Frihed til at blive undervist på distancen har bare for mange skyggesider. Glansbilledet krakelerer, og slutresultatet er ikke kønt.

Når universiteterne i samlet flok nu alligevel insisterer på at fortsætte onlineunderviseren efter, corona-krisen er drevet over, er det ganske enkelt mod bedre vidende. De forholder sig ikke til virkelighedens verden, eller den massive feedback der kommet på den digitale undervisning.

Det er derfor på tide, at universiteternes rektorer slukker computerne og får øjnene op for teknologiens mangler, inden de giver deres universiteter tommelskruer på og kaster undervisningen på nettet. Det er dømt til at fejle, og rektorerne må sande, at den digitale undervisning kun bør være et tilvalg, og højst et minimalt brugt onde ved almindelig undervisning.

Fremtidens ingeniører, cand. scient.er og it-professionelle skal ikke udklækkes gennem fjernundervisning af tvivlsom karakter. Vi skal kunne møde fysisk op, så vi kan få et rigtigt studieliv, hvor social omgang og faglig sparring er muligt.