06.12.2019
1 min læsetid

IDAs lønstatistik er troværdig

Du kan roligt læne dig op ad resultaterne og anbefalingerne i IDAs lønstatistik, når du skal forhandle løn. Igen i år rammer de anbefalede startlønninger plet, ligesom IDAs lønstatistik flugter med DIs lønstatistikker for civil- og diplomingeniører.

Søren Lorentzen

af Søren Lorentzen

Kvinde og mand trykker hånd

IDAs lønstatistik er valid og troværdig, og du kan roligt bruge den, når du skal forhandle løn.

Det er spild af gode kræfter at bekymre sig unødigt. Og den melding kan du roligt give din arbejdsgiver, hvis han eller hun sår tvivl om validiteten i IDAs lønstatistik, når I skal forhandle løn. Det viser en sammenligning mellem IDAs lønstatistik og DIs lønstatistikker for civil- og diplomingeniører.

Forskellen på de gennemsnitlige månedslønninger ligger for langt de fleste årgang på under en pct. eller 500 kr. Og i de få tilfælde, hvor afstanden mellem IDAs og DIs lønstatistikker er større end en pct., er det DIs lønstatistik, der lægger det højeste niveau.

”Vi får af og til tilbagemeldinger fra medlemmer, der fortæller, at deres arbejdsgiver er skeptiske overfor lønstatistikkens troværdighed. Det er der ingen grund til. Det viser denne sammenligning med al tydelighed,” siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.

Han peger på også på, at der igen i år er et match mellem IDAs vejledende startløn og de faktiske opnåede gennemsnitslønninger for dimittender. Forskellen ligger for alle tre grupper – scient.er, civil- og diplomingeniører – på ca. en pct. mellem det anbefalede og det faktisk opnåede resultat.

”Præcis som i de foregående år rammer lønstatistikken plet for dimittendernes vejledende minimalløn. Det understreger blot, at IDAs lønstatistik er til at stole på, og jeg vil opfordre alle medlemmer til at bruge den, når de skal forhandle løn,” siger Morten Thiessen.

Læs mere

Overblik

Se IDAs mange løn-værktøjer

IDA hjælper dig med at få den rigtige løn for dit arbejde. Her får du både overblik over værktøjer og gode råd til lønforhandlingen.

Alt om løn

Opdaterede tal

Lønstatistik 2020 - tjek din løn

Med IDAs Lønstatistik kan du se, hvad IDA-medlemmer med forskellige profiler tjener i gennemsnit. Brug værktøjet til din næste lønforhandling.

Tjek lønstatistik