Lad fakta tale: IDAs kampagne op til Folketingsvalget i 2019

Op til Folketingsvalget 5. juni 2019 opfordrede IDA gennem kampagnen Lad Fakta Tale vælgerne til at fokusere på fakta: Tjek at udsagn og forslag baserer sig på reelle fakta, der lader sig dokumentere.

 

”Vi har brug for fakta. Viden og indsigt. Så vi kan tage debatten på det rigtige grundlag. Så vi kan sætte ind, hvor det gør mest gavn. Og bruge vores tid og penge, hvor det nytter mest.

For os alle.

Lad os lade fakta tale, når vi gennem debatten beslutter, hvor krydset skal sættes.”

Sådan lød det fra IDA i kampagnen Lad Fakta Tale op til Folketingsvalget i 2019. Budskabet blev blandt andre spredt af sanger og videnskabsmand, Johan Olsen i en video, der blev delt knap 2.000 gange på Facebook.

Kampagnen var en anledning til at pege på IDAs 6 mærkesager, der alle tager udgangspunkt i netop det: Håndfast og veldokumenteret fakta:

Danmark mangler en klimaplan

Alle partier i Folketinget har aftalt, at Danmarks CO2-regnskab skal gå i nul i 2050. Men vi har ikke en plan for, hvordan vi når i mål. Skal vi lade fakta tale?

Fakta #1

71 procent af Danmarks CO2-udledning kommer i dag fra afbrænding af olie, gas og kul. I Danmark har vi ikke en plan for, hvordan og hvornår vi får et 100 procent vedvarende energi-system.

Kilde: Energistyrelsens nøgletal 2017

Fakta #2

Fra 2008 til 2017 er andelen af vedvarende energi i Danmarks samlede energiforbrug steget fra 19 til 34 procent. Med en tilsvarende årlig vækst i andelen af vedvarende energi går Danmarks CO2-regnskab ikke i nul i 2050.

Kilde: Energistyrelsens nøgletal 2017

IDA anbefaler:

  • At Danmark laver en plan for, hvordan vi overgår til 100 procent vedvarende energi inden 2050

Uddannelse er en investering

Uddannelse er en investering i fremtiden – både for dig og for samfundet. Men vi bruger færre penge per studerende på de videregående uddannelser. Investerer man ikke nok, falder afkastet. Det gælder også for uddannelse.

Fakta #1

På grund af 2-procent-besparelserne følger der i dag 5000 kroner mindre med hver universitetsstuderende, end der gjorde i 2015.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet (2018): Universitetsuddannelser til fremtiden

Fakta #2

For 5.000 kroner per studerende kunne et hold universitetsstuderende få 12 timers undervisning med en hjælpelærer mere om ugen.

Der er regnet med en holdstørrelse på 30 personer, 26 ugers undervisning om året, en times forberedelse til en times undervisning samt en timeløn på 232 kroner i timen inkl. pension og feriepenge.

Fakta #3

Hver akademiker bidrager med 4 millioner kroner mere til samfundet end en ufaglært.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets rapport Universitetsuddannelser til fremtiden

IDA anbefaler:

  • At 2-procent-besparelserne på uddannelse bliver droppet nu

Dine private mobildata bliver logget

Danske teleselskaber skal fortsat masselogge danskernes trafik- og lokaliseringsdata fra deres mobiltelefoner. EU-Domstolen har ellers slået fast, at EU-retten ikke tillader en generel og vilkårlig logning af data.

Fakta #1

Staten tvinger teleselskaberne til at registrere og gemme oplysninger, om hvor danskerne er med deres mobiltelefoner, og hvem de kommunikerer med.

Kilde: Retsplejeloven § 786, stk. 4

Fakta #2

85 % af IDAs logningsspecialister i telebranchen mener, at Danmark bør droppe vilkårlig logning af kommunikationsdata.

Kilde: IDA Analyse (2019): Sessionslogning – analyse blandt IDAs logningseksperter og -specialister.

Antal respondenter: 133

Fakta #3

Danmarks praksis for telelogning er i strid med EU-borgernes grundlæggende rettigheder beskrevet i EU-chartret (EU's menneskerettigheder) om respekten for privatliv og familieliv og om beskyttelse af personoplysninger.

Det betyder, at Danmark fortsat ikke følger EUs logningsdom fra 2016.

Kilder: Institut for menneskerettigheder (Høringssvar) og EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

IDA anbefaler:

  • At vi stopper generel og vilkårlig logning af alle telekommunikationsdata, og Danmark dermed følger EUs logningsdom fra 2016 (Tele2-sagen)

Dårligt arbejdsmiljø gør os syge

Danske lønmodtagere er pressede. 15,4 procent føler sig psykisk overbelastede. Det har store omkostninger for de berørte og deres familier – og det koster samfundet dyrt.

Fakta #1

15,4 % af danske lønmodtagere er psykisk overbelastede.

Det er langt fra den politiske målsætning på max. 11,6 procent i 2020.

Kilde: NFA (2019): Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær 2018.

Fakta #2

54,4 procent af de stressramte danskere peger på arbejdet som den vigtigste kilde til deres stress. 4,9 procent angiver privatlivet som den vigtigste kilde til stress.

Kilde: NFA (2019): Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2018.

Fakta #3

Psykisk belastende arbejdsmiljøer forårsager omkring 350.000 sygedage med langvarigt sygefravær om året.

Kilde: Sundhedsstyrelsen (2016): Sygdomsbyrden i Danmark.

Fakta #4

Psykisk belastende arbejdsmiljøer forårsager et samlet produktionstab på minimum 3,4 milliarder kroner om året som følge af sygefravær og førtidspensionering.

Beregningen baserer sig på personer i den erhvervsaktive alder og omfatter sygefravær, førtidspensionering og tidlig død. Beregningen har bl.a. justeret for overvægt, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen (2016): Sygdomsbyrden i Danmark.

IDA anbefaler:

  • At stress anerkendes som en erhvervssygdom
  • At flere ledere uddannes i forebyggelse og håndtering af stress
  • At de danske arbejdspladser sætter forebyggelse og håndtering af det psykiske arbejdsmiljø og stress højt på dagsordenen

Højtuddannet udenlandsk arbejdskraft gør os rigere

Virksomhederne skriger på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. I 2025 vil Danmark mangle 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Vi har brug for højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, hvis vi skal opretholde det velfærdsniveau, vi har i dag.

Fakta #1

Udenlandsk arbejdskraft besætter mere end hver tiende stilling i Danmark inden for teknologi og naturvidenskab.

I 2016 var 134.880 personer erhvervsaktive indenfor de tekniske og naturvidenskabelige områder, hvoraf 15.090 var udlændinge. Det svarer til 11 procent eller godt hver tiende. Beregningen er foretaget af AE-rådet.

Fakta #2

Ledigheden blandt ingeniører var i december 2018 kun 1,5 procent. Det er det laveste niveau siden finanskrisen.

Kilde: Akademikernes A-kasse

Fakta #3

Danmark vil mangle 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025.

Kilde: Engineer the Future

Fakta #4

2 år efter endt uddannelse er 42 procent af de udenlandske naturvidenskabelige kandidater udrejst, mens 33 procent af de udenlandske tekniske kandidater er udrejst.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet (2018): De engelsksprogede studerende

IDA anbefaler

  • At flere udenlandske studerende fastholdes på det danske arbejdsmarked
  • At myndigheder og arbejdsmarkedets parter laver kampagner baseret på gode karrieremuligheder og ansættelsesforhold
  • At et pointsystem i stil med den tidligere Green Card-ordning genindføres

Forskning skaber velstand

Forskning sikrer, at vi også i fremtiden er et rigt land med høj velfærd. Men de offentlige forskningsudgifter i forhold til BNP er faldende fra 2015 til 2017. Det går ud over vores velstandsudvikling, viser forskning.

Fakta #1

I 2015 brugte Danmark 1,12 procent af BNP på offentlig forskning og i 2017 var det 1,08 procent af BNP.

Kilde: Danmarks Statistik. Opgørelsen “FoU udgifter i pct. af BNP efter pct af BNP og tid”.

Fakta #2

Sydkorea bruger 55 procent af deres offentlige forskningsmidler på teknisk forskning. Belgien bruger 31 procent. Finland bruger 25 procent. Danmark bruger 17 procent.

Sammenligningen er baseret på tal fra 2016.

Kilde: Forskningsbarometret 2018, s.25

Fakta #3

Forskning viser, at vi skal fordoble investeringerne i forskning hvert 13. år, hvis vi skal fastholde velstandsudviklingen.

Kilde: Bloom, Nicholas et al. (2018) Are Ideas Getting Harder to Find? Standford University

IDA anbefaler:

  • At den offentlige forskningsramme hæves fra de nuværende 1 procent af BNP til 1,5 procent inden 2030, svarende til ekstra 19 milliarder kroner
  • At den offentlige forskning inden for det tekniske og naturvidenskabelige område bliver opprioriteret