01.02.2021
3 min læsetid

Danskerne bakker op om en højere dagpengesats

Seks ud af ti danskere er positivt indstillede overfor et dagpengesystem, som giver en højere sats i en kort periode, hvis man bliver ledig efter mindst fire års fuld beskæftigelse indenfor de seneste fem år.

Søren Lorentzen

af Søren Lorentzen

Morten Thiessen

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, mener, at en tre måneders periode med en højere dagpengesats, kan gøre systemet mere attraktivt for de grupper, der sjældent rammes af ledighed.

Har man været i fuld beskæftigelse i mindst fire ud af de sidste fem år og bliver ramt af ledighed, så er det også i orden, at man får en højere dagpengesats i de første tre måneder af sin dagpengeperiode. Det mener et stort flertal af danskerne i en ny befolkningsundersøgelse blandt 1.231 erhvervsaktive danskere, som Userneeds har lavet for Ingeniørforeningen, IDA.

I undersøgelsen svarer sammenlagt 59 pct., at de er ’meget positive’ eller ’positive’ overfor sådan en dagpengemodel. Og opbakningen er stærk på tværs af forskellige faggrupper – fra ufaglærte til ledere. Kun sammenlagt syv pct. af de adspurgte danskere forholder sig ’negative’ eller ’meget negative’ til modellen.

Undersøgelsens resultat glæder Morten Thiessen, der er formand for Ansattes Råd i IDA.

”Dagpengesystemet trænger ikke bare til et facelift men en ny model. Forsikringselementet er blevet udhulet så meget, at selv den højeste dagpengesats på 19.322 kr. om måneden ikke længere udgør et reelt økonomisk sikkerhedsnet for store grupper på arbejdsmarkedet. Legitimitet er en forudsætning for solidaritet, og vi frygter, at de grupper, som sjældent trækker på dagpengesystemet, vil forlade det, hvis ikke forsikringselementet også appellerer til dem. Tiden er inde til at få nye modeller på bordet, og det er glædeligt at se, at et flertal af danskerne på tværs af faggrupper bakker op om den tanke,” siger Morten Thiessen.

Han mener, at undersøgelsen viser, at en tre måneders periode med en højere dagpengesats, kan gøre systemet mere attraktivt for de grupper, som i stigende grad vender systemet ryggen til fordel for private forsikringer, som i højere grad kan designes til den enkeltes beskæftigelsesmæssige situation. De tre måneder kan nemlig betragtes som skifteledighed for mange faggrupper, der sjældent rammes af ledighed.

”Den høje grad af fleksibilitet på det danske arbejdsmarked er baseret på, at lønmodtagerne har en økonomisk sikring via dagpengesystemet, hvis de skulle miste deres arbejde. Problemet er, at denne vitale søjle skriger på vedligeholdelse. Det er mange blevet bevidste om her under coronapandemien, hvor vi har set en kraftig stigning i salget af lønsikringer – både dem, der bygger ovenpå dagpengene, og dem som går helt udenom dagpengesystemet. Hvis vi skal undgå, at de ”bredeste skuldre” siver over i de lønsikringer, der opererer uafhængigt at dagpengesystemet, så skal der nye modeller på banen, som er relevante for de grupper, der sjældent rammes af ledighed,” siger Morten Thiessen.

På tværs af fag- og indkomstgrupper har flere end fire ud af ti i af de adspurgte i undersøgelsen den samme holdning. En tredjedel mener, at en sådan en model ikke vil have betydning i forhold til medlemskabet af en a-kasse. Blot tre pct. mener, at modellen vil have negative konsekvenser for tilgangen til a-kasserne.