Hver anden ingeniør i det offentlige ønsker mere efteruddannelse

Kompetenceudvikling og efteruddannelse står højt på ønskesedlen blandt IDAs medlemmer staten, regionerne og kommunerne. Flere end halvdelen ønsker at få mere efteruddannelse, end de får. Det viser en ny undersøgelse fra IDA.

af Søren Lorentzen

Flertallet af IDAs medlemmer i staten, kommunerne og regionerne ønsker mere efteruddannelse, end de får i dag.

Uanset om man er ingeniør, naturvidenskabelig kandidat eller it-specialist, så er efteruddannelse og kompetenceudvikling år efter år en af nøglerne til at holde sig relevant på arbejdsmarkedet gennem et helt arbejdsliv.

Sidste år deltog 83 pct. af IDAs medlemmer i det offentlige i kompetenceudvikling af en eller anden karakter. Men flertallet ønsker mere efter- og videreuddannelse. Det viser en ny undersøgelse blandt 3.900 medlemmer, der alle arbejder i den offentlige sektor. I samme undersøgelse svarer 54 pct., at de gerne vil have deltaget i mere kompetenceudvikling i det forgangne år. Blot hver tredje svarer, at de ikke vil bruge tid på mere kompetenceudvikling.

For langt de fleste har efteruddannelsen haft form af interne kurser på deres arbejdsplads eller selvstudier. Blot 19 pct. har deltaget i privat udbudt efteruddannelse, og endnu færre – 16 pct. – har i 2019 fået kompetenceudvikling fra en offentlig udbyder såsom et universitet eller en anden læreanstalt.

Her ser Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, en sammenhæng mellem flertallets ønske om at få mere kompetenceudvikling på trods af, at flere end fire ud af fem er blevet efteruddannet.

”Det store flertal har fået kompetenceudvikling via interne kurser på deres arbejdsplads, selvstudier eller sidemands-oplæring. Det kan være et fint supplement, men vi ved, at vores medlemmer i høj grad efterspørger relevant teknisk kompetenceudvikling. Den får du formentlig ikke, hvis du bliver spist af med selvstudier i form af TED-Talks eller interne kurser i stressforebyggelse,” siger Morten Thiessen.

”Globaliseringen betyder, at vi i højere og højere grad bliver konkurrenceudsat. Kravene til os – både i form af hardcore teknisk viden og bløde egenskaber som samarbejdsevner – vil utvivlsomt øges. Og det stiller altså krav om et langt mere varieret udbud af teknisk efteruddannelse og kompetenceudvikling på universitetsniveau,” siger han.

I undersøgelsen peger flertallet af medlemmerne på klassiske barrierer som arbejdspres og travlhed i jobbet samt arbejdsgiverens modvilje overfor at finansiere efteruddannelsen som den væsentligste barriere for, at man ikke fik den ønskede kompetenceudvikling. Men omtrent en ud af fem peger også på manglende kendskab til relevante kurser, og flere end hver 10. peger på manglende udbud af relevante kurser.

”Danmark lever af viden, og derfor er det en grundforudsætning, at it-specialister, scient.er og ingeniører og andre vidensarbejdere også sikres livslang læring som det mest naturlige i denne verden. Den grønne omstilling og den fortsatte digitalisering af den offentlige sektor vil fortsætte med at stille krav om, at der er dygtige medarbejdere med den nyeste viden i staten, regioner og kommunerne. Hvis ikke, kommer både borgere og erhvervsliv til at lide under det. Derfor skal der selvfølgelig arbejdes på, at højtuddannede vidensarbejdere sikres et ordentligt og relevant udbud af efteruddannelsesmuligheder,” siger Morten Thiessen.

IDA har flere end 14.000 medlemmer i staten, regionerne og kommunerne.