IDAs medlemmer siger ja til OK18

Et stort flertal af IDAs medlemmer har stemt ja til overenskomstresultatet. Dermed støtter IDA op om et samlet ja fra Akademikerne til OK18-aftalerne med de offentlige arbejdsgivere

af Tina Splidsboel

Efter de elektroniske stemmeurner lukkede 24. maj, er stemmerne nu talt op. IDAs offentlige medlemmer siger et stort og rungende ja til de overenskomstaftaler, Akademikerne – som IDA er en del af – har forhandlet sig frem til med de offentlige arbejdsgivere. Det resultat har IDAs politiske udvalg, Ansattes Råd, fulgt og godkendt. Hele 96,6 procent af de, der stemte, satte deres kryds ved ’ja’.

”Vi har lyttet til medlemmerne, og vi følger naturligvis deres ønske om at sige ja til overenskomsten. Vi havde også håbet på et ja, for vi har fået opfyldt langt størstedelen af de krav, vi gik til forhandlingsbordet med,” siger Juliane Marie Neiiendam, der er formand for Ansattes Råd i IDA.

Sikringen af reallønnen var et absolut hovedkrav for IDA, og Juliane Marie Neiiendam er også ganske tilfreds med den økonomiske ramme på 8,1 pct. over en treårig periode, forhandlingerne endte på.

”Vores topprioritet var en sikring af reallønnen til vores medlemmer, og det har vi fået – den er tilmed blevet endnu bedre, end de krav vi gik til forhandlingerne med. For i disse opsvingstider er det vigtigt, at vi følger reallønsudviklingen, som skal ses i forhold til prisudviklingen,” siger Juliane Marie Neiiendam.

Udover sikringen af reallønnen peger Juliane Marie Neiiendam på, at overenskomstaftalerne også rummer gode elementer som en afskaffelse af privatlønsværnet, en sikring af den betalte spisepause og et fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

”Jeg glæder mig meget over, at der nu for alvor bliver sat ind for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, og at medarbejdernes trivsel på arbejdspladserne bliver sat i højsædet gennem en frivillig uddannelse af lederne. Hele overenskomstforløbet har vist, at det har kunnet betale sig at stå fast, selv om vi lige var på kanten af en uønsket konflikt. Vi har som sagt fået de fleste krav igennem, men vi mangler stadig at få arbejdsgiverne til at gøre mere for den lokale løndannelse. Den må vi tage ved de næste overenskomstforhandlinger i 2021,” siger Juliane Marie Neiiendam.