30.08.2021
2 min læsetid

Regeringen forpasser chancen for at løfte forskningen

Regeringen vil fastholde de offentlige investeringer til forskning og innovation på 1 pct. af BNP i forslaget til en finanslov for 2022. Det er uambitiøst, mener IDA, der ønsker, at den offentlige forskning løftes til 1,5 pct. af BNP senest i 2030.

Søren Lorentzen

af Søren Lorentzen

IDA mener, at regeringen bør investere mere i offentlig forskning og innovation end der lægges op til i dagens finanslovsudspil.

I dag har regeringen fremlagt sit forslag til en finanslov for 2022. Og der lægges op til at fastholde den offentlige forskning på det nuværende niveau på 1 pct. af BNP. Og det ærgrer Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA, at regeringen ikke giver forskningen et tiltrængt løft.

”Vi har brug for ny viden og en solid satsning på forskning og innovation for at finde løsninger på fremtidens udfordringer indenfor fx grønne løsninger og it. Derfor bør vi investere i forskning og videnskab og hæve den offentlige forskningsbevilling til 1,5 pct. af BNP frem mod 2030. Dagens finanslovsudspil fra regeringen bringer os ikke meget tættere på den ambition, og det er ærgerligt,” siger Thomas Damkjær Petersen.

”Jeg bed mærke i, at finansministeren så sent som i fredags sagde, at regeringen med sit finanslovsudspil vil udvise rettidig omhu ved at sikre et langt og stabilt opsving. Set fra mit bord vil en langt mere ambitiøs satsning på offentlig forskning være et fornuftigt og langsigtet svar på den udfordring. Vi lever af viden, det er forskning, der finansierer vores velfærd og skaber arbejdspladser, og det er forskning, der skal sikre, at vi kommer mål med den grønne omstilling,” siger han.

IDAs formand efterlyser en samlet og langsigtet strategi for en styrkelse af de offentlige forskningsbudgetter. For Danmark som videnssamfund risikerer at sakke bagud på vitale områder som grøn teknologi, kunstig intelligens og life science.

”I landene omkring os er man langt mere ambitiøse, og vi efterlyser simpelthen en plan fra regeringens side. I Sverige og Finland sigter man efter, at de samlede nationale investeringer i forskning når op på 4 pct. af BNP. I Tyskland er målsætningen 3,5 pct., og EU foreslår, at medlemslandene minimum investerer 1,25 pct. af BNP i offentlig forskning og innovation. Herhjemme kan vi knap nok snige os op på at investere 1 pct. af BNP i offentlig forskning. Det niveau har vi stort set ligget på i de seneste 10 år. Det er hverken ambitiøst eller et svar på fremtidens udfordringer,” siger Thomas Damkjær Petersen.

IDAs formand mener, at man en gang for alle bør gøre op med den praksis, hvor danske forskeres nationale bevillinger modregnes én til én, når de henter forskningsmidler fra EU’s forskningsprogrammer.

IDA har sammen Dansk Metal, Dansk Industri og Akademiet for de Tekniske Videnskaber dannet Forskningsalliancen. Her er arbejdsgivere og fagforeninger fælles afsendere af et budskab om, at der afsættes minimum 1,5 pct. af BNP til offentlig forskning – ikke mindst på det grønne område.

Læs mere

Information

Hent brochure

Forskningsalliancen har udarbejdet en brochure om, hvorfor forskning og udvikling er vigtigt for Danmark, eksempler på udfordringer i dag samt visionen for arbejdet i alliancen.

Hent brochure