Hent Skrift 31
Dette skrift fra Spildevandskomitéen rekommanderer metoder til fastlæggelse af et serviceniveau, der inkluderer regnvand på terræn.
For afløbssystemer er et funktionskrav defineret som en minimal gentagelsesperiode for opstuvning til en konkret defineret kritisk kote jf. Skrift 27. Funktionskravet for regnvand på terræn kan fastlægges, så det svarer til funktionskravet for afløbssystemet.
Dette skrift anvender risikobaseret dimensionering, hvilket nødvendiggør en sammenlignelig og entydig definition af begrebet risiko. Det er valgt at benytte den forventede årlige omkostning af skader (EAD) forårsaget af ekstreme regnhændelser som mål for risikoen. EAD opgøres som summen af skadesomkostninger forårsaget af årlige maksimale regnhændelser vægtet med sandsynligheden for deres forekomst.
Baseret på samfundsøkonomisk optimering fastlægges funktionskrav for regnvand på terræn med udgangspunkt i et af de følgende tre principper:
For at kunne vurdere effekten af forskellige klimatilpasningstiltag findes der en række værktøjer, som kan være med til at give et konsistent sammenligningsgrundlag, når forskellige alternative løsningsformer skal vurderes, eller indsatsen prioriteres. I nærværende skrift lægges der op til at udføre en samfundsøkonomisk analyse på en af to måder:
Begge disse samfundsøkonomiske analyser kan anvendes uafhængigt af hvilket detaljeringsniveau, der er benyttet i de foregående analyser med oversvømmelses- og værdikortlægning.
Opdatering af regnearket til Skrift 30 (oktober 2016)
Skrift 30 blev udgivet af Spildevandskomiteen i 2014. Skriftet indehold er anbefalinger omkring dimensionsgivende regnintensiteter og klimafaktorer. Selve skriftet blev traditionen tro ledsaget af et hjælpeværktøj (regneark regionalregnraekke version 4.0). Dette værktøj kan beregne regnrækken for en given lokalitet og gentagelsesperiode.
Baseret på denne regnrække beregnes herefter intensiteter for den tilsvarende CDS regn samt bassinvoluminer. Spildevandskomiteen udgiver nu et nyt regneark med flere
forbedringer. Metoderne er uændrede og der udgives derfor kun et regneark, men ikke et nyt skrift.
Spørgsmål vedr. LAR dimensionering kan stiles til Ida Marie Knudsen på mail: idkn@hofor.dk
Spildevandskomiteens arbejder med de ingeniørmæssige opgaver vedrørende projektering, udførelse og drift af kloakanlæg og renseanlæg, herunder tilpasning af teknikken til fremtidige rensningskrav. Find flere informationer via forsiden
Gå til forsiden