04.11.2020
4 min læsetid

Forfatter: Big data forstærker magtstrukturerne i vores samfund

Vi lever i et samfund, der i stigende grad er forblændet af big data og statistik. Men vi glemmer, at data aldrig er neutrale, og dermed ekskluderer vi ofte kvinder og minoriteter, mener forfatteren til bogen ’Data Feminism’.

Anders Kjøller

af Anders Kjøller

Marie Høst er journalist og vært på podcasten Blinde vinkler om bias i teknologien

Da tennisstjernen Serena Williams fødte sin datter i 2017, opstod der så mange komplikationer, at hun var i livsfare under fødslen.

I sig selv en enkeltstående dramatisk begivenhed, men det startede en offentlig debat om ulighed i det amerikanske sundhedssystem. For ser man på statistikkerne, har en sort kvinde i USA en tre gange større risiko for at dø under en fødsel end en hvid kvinde. Spørgsmålet er bare hvorfor?

I en verden, hvor vi indsamler data om stort set alt, er den øgede dødelighed for sorte kvinder et underbelyst emne. Det er ikke tilfældigt mener Lauren F. Klein, der er lektor ved Emory University og medforfatter til bogen ’Data Feminism’.

Hun peger på, at alt data afspejler en række bevidste eller ubevidste valg i indsamlingsprocessen, og at de derfor ofte er med til at forstærke en magtstruktur, hvor hvide heteroseksuelle mænd har en særligt privilegeret position i samfundet.

”Data kommer altid fra et sted, du snubler ikke bare over det. Det er altid produceret af mennesker," fortæller hun i IDAs podcast Blinde vinkler.

Det er den samme pointe, som forfatteren Caroline Criado Perez fremfører i sin bog ’Invisible Women’. Her fremfører hun, at udgangspunktet for stort set alle produkter er den gennemsnitlige mand.

Det betyder blandt andet, at kvinder har en højere risiko for at dø i trafikulykker eller på grund af fejlmedicinering, og at produkter, der anvender stemmegenkendelse, reagerer dårligere på kvinders stemmer.

Datafeminisme er ikke kun for kvinder

På trods af titlen handler Data Feminism ikke kun om køn. Forfatterne undersøger også, hvordan seksuelle og etniske minoriteter, fattige og handicappede forsvinder i dataindsamlingen.

Når forfatterne alligevel har valgt at bruge begrebet feminisme i titlen, handler det om, at de gerne vil anerkende, at feministerne var de første til at forholde sig kritisk over for magtstrukturer i samfundet.

”Det (feminisme, red.) handlede om at vise, hvordan kønsproblematikker giver dig mulighed for at forstå, hvordan magt bliver udøvet mere generelt i samfundet, uanset om det er som racisme, klassediskrimination eller kolonialisme”, forklarer hun.

Ligesom Caroline Criado Perez i ’Invisible Women’ viser, at standardpersonen i produktudvikling er en mand, kan man igennem samme prisme forstå, at det også er normen at være hvid med et simpelt eksempel: Håndsensorerne på automatiske vandhaner.

”De virker angiveligt ved at spejle lys fra blege eller tæt på hvide overflader, så hvis du har mørk hud og sætter hænderne under sensorerne, tænder vandhanen ikke”.

I sig selv er det måske et mindre problem – et irritationsmoment – men det kan skabe en følelse af, at være udelukket fra den teknologiske udvikling, forklarer Lauren F. Klein.

Om Lauren F. Klein

Lauren F. Klein er lektor i Engelsk og Kvantitativ teori og metoder ved Emory University, hvor hun også står i spidsen for deres Digital Humanities Lab.

Hun har skrevet bogen ’Data Feminism’ i samarbejde med Catherine D'Ignazio.

Lauren F. Klein er lektor i Engelsk og Kvantitativ teori og metoder ved Emory University, hvor hun også står i spidsen for deres Digital Humanities Lab. Hun har skrevet bogen ’Data Feminism’ i samarbejde med Catherine D'Ignazio.

Et af de grundlæggende problemer er, at statistik oftest bliver anvendt til at finde normen eller det gennemsnitlige, hvilket automatisk udelukker minoriteter.

”Vi bliver i så høj grad opfordret til at generalisere (…), at vi stopper med at tænke, hvilken information, hvis liv og hvis perspektiver, der bliver ignoreret, fordi de ikke svarer til medianværdien i et datasæt,” siger hun.

Lauren F. Klein understreger dog, at forfatternes bog ikke må læses ind i en antividenskabelig kontekst, og at de ikke sætter spørgsmålstegn ved validiteten i de enkelte data. Pointen er, at vi altid skal være kritiske over for, hvordan bestemte data er blevet indsamlet, hvad der er udeladt, og hvad formålet med den indsamlede data i sidste ende er.

’Big dick data’

I ’Data Feminism’ peger forfatterne desuden på, at der er opstået en nærmest mytisk aura omkring data. At udtryk som ”data er den nye olie” afslører, hvordan virksomheder og regeringer særligt ser kvantitative data som den vigtigste kilde til indsigt og til at skabe profit.

Magtstrukturerne er så tæt vævet ind i forståelsen af data og kvantitative metoder, at forfatterne bruger udtrykket ’big dick data’,

”Det er naturligvis et formelt akademisk udtryk”, siger Lauren F. Klein og griner.

Formålet med udtrykket er at vise, hvordan diskursen omkring big data afspejler en traditionel maskulin forståelse af autoritet og ufejlbarlighed. At man groft sagt kan løse alle problemer, hvis bare man har data nok.

”Det er fantasier, for selv big data er ikke alt data, og det vil du aldrig få”.

”Så vi vil gerne presse folk til at indtage det modsatte synspunkt af dette. De skal være mere kritiske over for deres data og tænke over konteksten, det er indsamlet i”, forklarer hun.

I første omgang kan det hjælpe med at skabe bedre og mere inkluderende produkter, men hvis vi for alvor skal øge ligheden og udrydde undertrykkelse, er det nødvendigt at bruge denne forståelse til ikke bare at ændre vores dataindsamling, men hele samfundet.

”Ultimativt vil vi have folk til at tænke over de større magtstrukturer, der bidrager til at stort set alle algoritmer vil have en form for bias i sig”.

”Hvis ikke vi ser på, hvad vi kan gøre for at ændre den nuværende kurs eller skabe balance i disse magtstrukturer, så vil vi altid være i en position, hvor vi halser efter bias eller bekymrer os over, at en bestemt bruger vil opleve noget, der påvirker dem negativt”.