Corona-app vækker tilfredshed og skepsis

Regeringen lyttede til kritikken, men det bør give stof til eftertanke, at vi har gjort os afhængige af amerikanske techgiganter. Vi kan stadig nå at rette op på det inden næste krise, mener IDAs teknologiske talsmand.

Morten Scriver Andersen

af Morten Scriver Andersen

En uge efter lanceringen er smittestop-appen har 500.000 danskere downloadet den. (Foto: Smittestop)

Efter et par tilløb og lidt forsinkelse lancerede Sundhedsstyrelsen 18. juni appen Smittestop, der er tiltænkt en vigtig rolle i smitteopsporingsarbejdet.

En uge efter lanceringen havde mere end 500.000 danskere downloadet appen, og 80 har registreret sig som smittede med Covid-19.

Forsinkelserne af appen skyldes blandt andet, at Sundhedsstyrelsen har ændret i den oprindelige plan for, hvordan dataindsamling og –lagring håndteres. Først var planen at gå med den kritiserede norske model, som opsamler geodata via GPS og lagrer al data på en central server. I den danske version af Smittestop-appen bruges bluetooth-teknologien, som indeholder bedre mulighed for anonymisering, mens data lagres decentralt på de enkelte telefoner.

Den beslutning hilser Kåre Løvgren, der er teknologisk talsmand for IDA på IT-området, velkommen.

“Jeg er glad for, at regeringen lyttede til vores anbefalinger og ikke lavede den lette løsning, men én hvor man opfylder formålet kun med den nødvendige data.”

Smittestop-app

Smitte|stop er udviklet af Sundheds- og Ældreministeriet, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Digitaliseringsstyrelsen og Netcompany.

Den blev lanceret 18. juni 2020 som et digitalt supplement til andre tiltag med formål om at kontrollere smittespredningen i samfundet.

Inden da udarbejdede IDA en række anbefalinger, som tildels er blevet opfyldt.

Se anbefalingerne her.

Det er jo ikke sidste gang, der kommer en krise i verdenshistorien, så løbet er ikke kørt mere end, at vi tager det som en lektie og sætter os sammen nu.

Kåre Løvgren,
IDAs teknologiske talsmand på IT-området

“Men jeg er skeptisk overfor, at vi har været nødt til at gå i seng med techgiganterne. De lover højt og flot, hvad der sker, men det ved vi jo reelt ikke, om de overholder. Det er ikke open source og med det API, de stiller til rådighed, er vi nødt til at stole på, at det gør præcis, hvad de siger og ikke mere,” forklarer Kåre Løvgren og efterlyser samtidig en uvildig tilsynsmyndighed, som i sin tid var blandt IDAs anbefalinger.

Stof til eftertanke i EU

Smittestop-appen er udviklet af Netcompany for 20 millioner kroner, og den bygger på Google og Apples API-løsning, som også Tyskland og England er gået med.

Selvom Kåre Løvgren grundlæggende tror, at techgiganterne overholder de ting, de lover, er han alligevel skuffet over, at det ikke var muligt at finde en europæisk løsning.

“Det burde give stof til eftertanke, at det bedste vi kunne gøre, var at gøre os afhængige af et par amerikanske virksomheders velvilje i stedet for at udvikle vores egen kritiske infrastruktur,” siger Kåre Løvgren.

Understøtter manuel smitteopsporing

Kåre Løvgren vil ikke direkte anbefale appen. Omvendt vil han heller ikke fraråde danskerne at downloade den.

Men han glæder sig til at finde ud af, hvad vi får for 20 millioner kroner og et mindre indhug i privatlivet.

“I bedste fald kan den understøtte en manuel opsporing, og i værste fald giver den en masse falske positiver og en masse falske negativer. I det sidste tilfælde kan det få den konsekvens, at danskerne bliver unødvendigt nervøse, fordi de tror, de er blevet smittet, selvom de har stået på den anden side af en glasvæg. Eller også føler de sig for sikre, fordi appen ikke har sagt noget,” forklarer han.

Han kalder valget af bluetooth-teknologien den mindst dårlige løsning. Blandt andet fordi et konstant bluetooth-signal gør brugerne mere sårbare over for cyberkriminalitet og åbner for en ladeport af registreringer uden om Smittestop-appen.

“Det er ikke et mirakelmiddel. Man skal tage det for hvad det er, og der er ingen garanti for at vi får noget ud af den.”

Grænseløse problemer kalder på grænseløse teknologier

Kåre Løvgren efterspørger en dialog på EU-plan eller mellem de skandinaviske lande, som kan sikre, at vi fremover udvikler grænseløse teknologier til at tackle grænseløse problemer, som Covid-19-pandemien.

“Jeg er forbløffet over, at hver eneste lille nationalstat i Europa skal lave sin egen løsning, der ikke engang kan snakke sammen. Hvis en mand fra Sønderjylland tager ned til Fleggaard og omfavner en corona-smittet ekspedient, sker der ingenting,” siger han og tilføjer:

“Det er jo ikke sidste gang, der kommer en krise i verdenshistorien, så løbet er ikke kørt mere end, at vi tager det som en lektie og sætter os sammen nu.”

Læs mere

Digital inspiration

Dyk ned i IDAs webinar-univers

Se et af vores mange webinarer om alt fra hvordan du organiserer dit nye hjemmearbejdsliv til teknologien bag kunstig intelligens.

Se webinar

Kontakt

IDA rådgiver dig - kontakt os digitalt

IDAs rådgivning og øvrige tilbud til dig som medlem er åbent helt som vanligt. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål om corona i en FAQ. Men du kan kontakte IDA med alle dine konkrete spørgsmål.

Kontakt IDA