Corona-podcast: Lyt til gode råd fra IDAs jurister

Coronakrisen har på få uger vendt op og ned på vores liv. Og dermed også vores arbejdsliv. Derfor er du måske havnet i en situation, du ikke havde forudset for blot en måned siden. Vi forsøger i en række podcasts at besvare nogle af alle de spørgsmål, du må have.

Spørgsmålene bliver besvaret i korte interviews med jurist i IDA, Janni Villadsen-Siggaard, der har mange års erfaring med arbejds- og ansættelsesret.

Hun bliver interviewet af en af IDAs presserådgivere, journalist Tina Splidsboel.

Du kan finde episoderne via links til tjenesten SoundCloud nedenfor - eller fremsøge episoderne i din foretrukne podcast-app ved at søge på "IDA Podcast."

Din arbejdsgiver kan bede dig gå ned i tid og løn i en periode mod, at du ikke får en fyreseddel stukket i hånden. Hvordan kan en aftale om arbejdsfordeling helt konkret se ud?

Hvordan kan en aftale om arbejdsfordeling helt konkret se ud? Har jeg mulighed for supplerende dagpenge i perioden? Kan jeg blive opsagt i perioden?

Denne episode handler om dine rettigheder og muligheder, hvis den virksomhed, du arbejder får, er hårdt ramt af coronakrisen, og som konsekvens deraf enten bliver nødt til at afskedige medarbejdere eller indgå alternative aftaler som at få medarbejdere til at gå ned i tid og løn.

Vi forsøger at besvare nogle af de essentielle spørgsmål, du må have til arbejdsgivers tiltag som alternativ til opsigelse

Du har måske ikke fået brændt dine feriefritimer af, du har en masse ferie til gode og en yderst velnæret flekskonto.

Men har din arbejdsgiver egentlig ret til at råde over dem? Kan han eller hun ligefrem pålægge dig at holde ferie?

Og hvad er forskellen på, hvis du er ansat i det private eller det offentlige?

Lønnen udbliver

Denne episode handler om manglende udbetaling af løn.

For hvad gør du, hvis lønnen ikke er tikket ind? Hvilke rettigheder har du? Og hvordan skal du i det hele taget forholde dig?

Læs mere

Digital inspiration

Dyk ned i IDAs webinar-univers

Se et af vores mange webinarer om alt fra hvordan du organiserer dit nye hjemmearbejdsliv til teknologien bag kunstig intelligens.

Se webinar

Kontakt

IDA rådgiver dig - kontakt os digitalt

IDAs rådgivning og øvrige tilbud til dig som medlem er åbent helt som vanligt. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål om corona i en FAQ. Men du kan kontakte IDA med alle dine konkrete spørgsmål.

Kontakt IDA