Dang Le 3D-printede potentiel corona-fare væk fra datterens skole

Med en 3D-printer i skuret og et skarpt øje for forurenede hænder på håndtag, var der kort vej fra tanke til handling, da Dang Le opfandt et albuevenligt greb til vandhanerne på datterens skole.

Morten Scriver Andersen

af Morten Scriver Andersen

Dang Le har en 3D-printer hjemme i skuret, som pludselig blev aktuel, da han ville lave nye greb til håndvaskene på datterens skole. (privatfoto)

Det står efterhånden klart for de fleste, at håndhygiejne er et vigtigt våben for at stoppe spredningen af corona-virus.

Alligevel har mange børn på landets skoler kun én mulighed, når de skal vaske hænder: Åbne for vandet med deres beskidte hænder på håndtaget, og efterfølgende lukke for vandet med deres rene hænder på samme håndtag.

Det giver forsker Dang Le “kuldegysninger”, når han ser den slags. Og da han mandagen efter den store genåbning af skolerne afleverede sin datter i 0.B, var han ikke i tvivl om, at han ville gøre noget ved det.

“Selvom de gjorde deres bedste ved at lukke for vandet med et stykke papirhåndklæde, så skal der jo heller ikke meget til før de begynder at slække på hygiejnen. Man kan også godt se, at det ikke er så lean,” fortæller Dang Le med et grin. Lean er i grove træk en ledelsesstil, der handler om at fjerne spildtid ved at optimere arbejdsprocesser.

3D-printeren i skuret skulle bare sættes i gang

Derfor begyndte Dang Le at udtænke et simpelt greb til vandhanerne, der kunne gøre det muligt at tænde og slukke for vandhanen med albuen, som det også anbefales i Verdenssundhedsorganisationen, WHO’s, retningslinjer.

Har du en løsning, du vil fortælle om?

I IDA leder vi efter gode historier om ingeniører, it-professionelle eller naturvidenskabelige kandidater, der hjælper til med deres gode ideer og evner under corona-pandemien.

Vi er interesserede i stort som småt, så tøv ikke med at skrive til os.

Skriv til os på msa@ida.dk

Jeg havde ikke forventet at historien ville gå viralt på TV2 Østjyllands Facebook-side. Jeg havde måske mere håbet på, at 3D-print-folket ville have kigget på andre greb og lagt flere løsninger op

Dang Le,
Adjunkt, Aarhus Universitet

Samme dag fortalte han SFO-lederen om en mulig løsning. Hun sagde straks “go”, og derfra gik det hurtigt. Han bad datteren om at stille sig op, så han kunne måle hendes begrænsede rækkevidde med albuen. Mere skulle han ikke bruge.

“Jeg er vant til, at 3D-printe, og jeg ved også godt, hvor hurtigt det kan gå. Det er faktisk en enkelt type vandhanegreb, der bruges på det meste af skolen, så jeg skulle jo bare lave modellen en gang og så sætte printeren i gang,” fortæller Dang Le.

Som stadig flere mennesker har Dang Le nemlig sin egen 3D-printer stående hjemme i skuret. Den har han fået fondet til et andet fritidsprojekt om affaldshåndtering fra Miljø- og Energifonden.

Samme aften tegnede han den første prototype af grebet. Der blev tilføjet nogle pile og et par dråber, da han fandt ud af, at nogle af børnene havde problemer med at regne ud, hvilken vej man skulle dreje for at tænde og slukke for hanen. Og onsdag printede han 40 greb, som var lige til at montere.
På tre dage havde Dang Le udryddet en potentiel smittebombe på Sølystskolen.

Designet i højsæde

Til daglig forsker Dang Le i biomedicinsk 3D-print ved Aarhus Universitet. Han har som mange andre fået spoleret store dele af sin forskning, fordi han har været forment adgang til sit laboratorie siden 11. marts.

“Jeg udvikler materialer til 3D-print, og det er der en masse biomedical engineering, polymer engineering og chemical engineering i. Men der er meget lidt design. I det her håndtagsprojekt har jeg brugt kendte printere og materialer, og derfor har jeg for en gangs skyld fået lov at putte al energien i designet. Det har været sjovt at dyppe tæerne i noget, der minder om human factors engineering,” fortæller Dang Le.

Han endte med at printe håndtagene i PLA, som ifølge Dang Le er det billigste og hyppigst brugte 3D-printer-materiale, og så er det forholdsvist miljøvenligt. Til gengæld er det ikke så stabilt til udendørs brug som fx nylon eller PETG.

“Hvis løsningen ikke virker med børnene, så er der jo ingen grund til at lave 60 greb i noget dyrt materiale. Vi kan altid lave en løbende udskiftning til noget mere holdbart, hvis de begynder at gå i stykker. Men indtil videre har de holdt rigtig godt,”

Dang Les datter, Nina foran skolens udendørs håndvask med de nye albuevenlige greb. (Privatfoto)

Aftenshowet og viralt på Facebook

Dang Les neongule håndtag er blevet taget usædvanligt godt imod. SFO-pædagogerne har været glade for den forbedrede håndhygiejne, og da TV2 Østjylland lavede et indslag om løsningen fik den usædvanlig stor opmærksomhed på deres Facebook-side. 2.829 mennesker har i dag delt videoen, og Dang Le endte da også på landsdækkende TV i Aftenshowet.

“Jeg havde ikke forventet at historien ville gå viralt på TV2 Østjyllands Facebook-side. Jeg havde måske mere håbet på, at 3D-print-folket ville have kigget på andre greb og lagt flere løsninger op,” siger Dang Le og tilføjer, at det aldrig har været meningen, at han skulle tjene penge på håndtaget.

I stedet har han doneret sin opfindelse til Folkekirkens Nødhjælp. I en Wefood-butik i Aarhus står der nu en printer til låns støttet af miljø- og energifonden, som kan printe håndtagene, hvis du bestiller et corona-kit hos Folkekirkens Nødhjælp.

Ellers håber Dang Le bare, at flere opfindsomme sjæle vil lave og dele deres egne løsninger.

“Jeg tror der er rigtig mange opfindsomme mennesker derude, ligesom Ulla, som I også har skrevet om, som har en løsning som rigtig mange mennesker har brug for. De ved det bare ikke.”

“Se hvad far kan”

Udover muligheden for at gøre en forskel på sin datters og andre danske skoler, har Dang Le også nydt at kunne vise hende “hvad far kan”.

“Nina og hendes klassekammerater kunne se, at man kan gøre en forskel, hvis bare man handler på de problemer man ser. Jeg kan huske, da vi testede den første prototype sammen med SFO-lederen. Så kom der et par ældre børn over og udbrød, ‘ej kan man det?’. Og selvfølgelig kan man det. Det handler jo bare om at give sig selv lov til at tænke kreativt og agerer på det.”

Og når spørgsmålet falder på hvordan det føles at komme ud af forskningslaboratoriet og lave løsninger, som bliver implementeret i den virkelige verden lige med det samme, er Dang Le ikke i tvivl:

“Du rammer hovedet lige på sømmet der. Forskning tager simpelthen 100 år. Det var rigtig dejligt at komme på en idé, lave den og så se den i anvendelse 3-4 dage senere,” svarer han.

“Rigtig mange af de færdigheder, jeg har bragt ind i det her projekt, kommer jo indirekte fra mit arbejde som forsker, men det er rart at kunne lave noget, som er så vidt forskelligt fra mit normale arbejde. Det her er så dejligt håndgribeligt i ordets bogstaveligste forstand. Eller nej, ‘albuegribeligt’.”