Arbejdsgiver pålægger mig at blive hjemme – selvom det ikke er muligt at arbejde hjemmefra- hvilken betydning får det for min løn?
Du er berettiget til løn, da det er arbejdsgiver, der træffer beslutning om, at du ikke skal møde op på arbejde.
Kan jeg nægte at møde på arbejde af frygt for smitte?
Som udgangspunkt kan du ikke nægte at møde på arbejde af frygt for at blive smittet med coronavirus. Det vil i så fald være ulovlig udeblivelse, der kan medføre en berettiget bortvisning.
Kan jeg kræve at arbejde hjemme?
Hvis du normalt ikke arbejder hjemme, kan du kun kræve at arbejde hjemme, hvis du har aftalt det med din arbejdsgiver.
Kan jeg kræve at arbejde hjemme, hvis jeg bliver nødt til at passe mit barn, fordi mit barns vuggestue eller skole lukker ned?
Det er som udgangspunkt dit eget ansvar at finde pasning til dit barn, og du er derfor forpligtet til at møde på arbejde, selvom du ikke kan finde pasning til dit barn. Der er tale om en helt ekstraordinær situation, når statsministeren lukker vuggestuer og skoler ned, og IDA opfordrer derfor til, at man indgår aftale med sin arbejdsgiver om, at man arbejder hjemme mest muligt, mens vuggestuer og skoler er lukket ned, alternativt at man kan tage sit barn med på arbejde, hvis det ikke er muligt at arbejde hjemme.
Hvilken betydning har myndighedernes retningslinjer og anbefalinger for dit arbejdsliv? I vores FAQ finder du spørgsmål og svar inden for disse emner:
Jeg er timelønnet – har jeg ret til løn, hvis jeg bliver sendt hjem?
Hvis du er ansat til et bestemt antal timer eller vagter, og din arbejdsgiver siger du ikke skal møde op, vil du have ret til løn, medmindre der fremgår noget andet af dine ansættelsesvilkår.
Gælder reglerne for indretning af hjemmearbejdspladser stadig?
Reglerne for hjemmearbejdspladser bliver i disse dage udfordret, hvor mange arbejder hjemme på grund af Corona-krisen.
I arbejdsmiljøloven skelnes der mellem hjemmearbejde og at have en hjemmearbejdsplads:
Arbejdstilsynet gør det klart, at den skelnen fortsat er gældende under den nuværende krise. Det vil sige, at din arbejdsgiver skal overholde arbejdsmiljøloven, når du er sendt hjem.
I praksis kan Arbejdstilsynet dog ikke håndhæve reglerne i private hjem, og derfor opfordrer de til, at ledere og medarbejdere finder løsninger i fællesskab.
”Reglerne med krav til hjemmearbejdspladser gælder også under de aktuelle omstændigheder. Formålet med reglerne er bl.a. at undgå skader og gener, og reglerne gælder fortsat. Men den helt aktuelle situation, som forventes at vare i en begrænset periode, betyder, at vi opfordrer til, at arbejdsgivere, ansatte og arbejdsmiljøorganisationer alle arbejder sammen om at finde gode midlertidige løsninger. Arbejdstilsynet fører normalt ikke tilsyn i ansattes private hjem, og i den nuværende situation med COVID, fører vi alene tilsyn i forhold til fx alvorlige ulykker og klager”.
IDA opfordrer også medlemmer, tillidsvalgte og ledere til at finde løsninger i fællesskab, så vi både kan passe vores arbejde, vores børn, men også os selv og hinanden.
Har du som arbejdsmiljørepræsentant, tillidsvalgt eller leder brug for inspiration til, hvordan I indretter jer, kan du finde hjælp på IDAs tema om Coronavirus.
Det bliver løbende opdateret af IDAs jurister og konsulenter, der arbejder på at samle viden og værktøjer i denne særlige situation.
Du kan læse mere om reglerne for hjemmearbejde på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Se et af vores mange webinarer om alt fra hvordan du organiserer dit nye hjemmearbejdsliv til teknologien bag kunstig intelligens.
Se webinarIDAs rådgivning og øvrige tilbud til dig som medlem er åbent helt som vanligt. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål om corona i en FAQ. Men du kan kontakte IDA med alle dine konkrete spørgsmål.
Kontakt IDA