Halvlegsanalyse: Corona vs. erhvervslivet

Måske føles det, som om vi er ved at være igennem corona. Livet vender tilbage til byen, vi vender tilbage til arbejdspladserne, og nu må vi samles 500 ad gangen.

Anne-Cathrine Jensen

af Anne-Cathrine Jensen

“Kort sagt, så har vi haft dobbelt så mange sager om opsigelser de seneste måneder, som vi havde sidste år. Vi får stadig nye kontrakter ind, så arbejdsmarkedet ansætter fortsat nye, men det er lidt færre end normalt,” fortæller Maria Rygaard, IDAs juridiske rådgivningschef.

Hun forklarer, at hvor det først i coronatiden handlede om praktik med hjemsendelser osv., så skiftede henvendelserne i maj karakter og handlede mere om, at folk blev sat ned i tid og løn.

“Ved månedsskiftet til juni har vi set lidt færre aftaler, der handler om at gå ned i løn, men opsigelserne fortsætter med at komme ind,” siger hun.

“Hvad forventer I mere og mindre af I den kommende tid?”

“Vi forventer, at der kommer en bølge af henvendelser omkring ferie, fordi der er uenighed mellem os og arbejdsgiverorganisationerne, om arbejdsgiver bare kan sige “coronakrise” og så bare varsle ferie for medarbejderne med forkortet varsel og det hele til afholdelse,” lyder det fra Maria Rygaard.

IDA får allerede nu en del spørgsmål om ferie ind, og det forventes, at de bliver hyppigere jo tættere vi kommer på hovedferien.

Samtidig begynder det også at knage i flexregnskabet flere steder. I få grelle tilfælde har Maria Rygaard set eksempler på arbejdsgivere, der pålægger medarbejderne at gå i minus flex op til 160 timer. Det er altså en hel måneds arbejdstid, man skylder chefen så.

“Det er svært, for der er ikke et lovmæssigt max. Typisk er der nogle regler i en overenskomst eller personalehåndbogen på den enkelte arbejdsplads. Men vi foretager en vurdering i de enkelte tilfælde og går ind i sagerne for at undgå, at arbejdsgiverne spænder buen for hårdt,” siger hun.

Vi har kun set starten

Hen over sommeren ser IDA en del aftaler med kort tidshorisont, som tager højde for netop sommerferieperioden. Aftalerne handler fx om ned i tid og løn, afvikling af orlov og ferie i juli og august.

Men endnu er der ingen klare tegn på, hvilken hverdag vi vender tilbage til efter sommerferien. Til gengæld må det forventes at lønkompensation og hjælpepakker begynder at blive afviklet, og virksomhederne igen skal sikre lønkroner og indkomst.

“Jeg har en stille forventning om, at efteråret vil vise flere afskedigelser og konkurser. Man prøver først at gå ned i tid og løn, at søge kompensation og sænke forventningerne, og hvis det ikke virker, så er man nødt til at tilpasse sig situationen, siger Maria Rygaard.”

Fordi mange hjælpetiltag er midlertidige, forventer hun ikke, at vi har set de fulde effekter af corona endnu.